Rabarberkage

Jeg har plantet rabarber som bunddække under mine roser på gårdspladsen. Det ser noget så fint ud, og som en ekstra bonus vokser der nu kage i min have!!

img_1610

Uhm, rabarberkage… jeg har endnu engang ofret mig, og eksperimenteret og smagt mig frem til den allerbedste opskrift i hele den vide verden. Min indsats kommer nok til at kræve et par ekstra kilometer på vandrestierne, men det gør jeg gerne i den gode smags tjeneste.

Til verdens bedste rabarberkage skal du bruge en håndfuld friske stængler, vasket og skåret i mundrette bidder. De placeres i et ildfast fad, og drysses med rigeligt sukker og vanilje.

Derefter blandes dejen. Den skal hverken piskes eller røres en hel masse – bare lige blandes hurtigt sammen, og fordeles over rabarberne.

300  gr blødt smør
350  gr hvedemel
100  gr finvalsede havregryn
170  gr sukker

Hele herligheden puttes derefter i en 165 grader varm ovn, og bages i ca. 40 minutter.

Jeg serverer den helst rygende varm, med enten creme fraiche, flødeskum eller en klat skyr på toppen, og eventuelt pyntet med en håndfuld hakkede mandler. Haps!

Kagen tager bestemt ikke skade af at stå. Faktisk er den top hyggelig dagen efter, når den er blevet dejligt snasket – men så præsenterer den sig nok ikke helt så fint længere, og sprødheden er gået af den. Stadig godt, dog 😉

img_1616

Måske vil du også læse...