Dejlige september! Omsider er du her, lige omtrent samtidig med at jeg kom hjem, og begyndte at længes…
Sensommeren er magisk. Dagene kan stadig være lune, men der er en smule bid i luften, som varsler efterårets komme. Vi begynder så småt at krybe ind, bygge hule, og forberede os på vinterens stille ro.
I september skal jeg først og fremmest flytte hjem igen. To måneder i Italien har været den ultimative luksus, men heldigvis føles det også ganske luksuøst at vende tilbage. Tilbage til den hverdag, som jeg i bund og grund elsker, til arbejde og fornøjelse, og til de mennesker, jeg ikke har set meget til over sommeren. Nye begyndelser er altid sjovt, og at vende hjem er også en slags ny begyndelse.
Apropos arbejde, så lægger jeg ud med en skøn tilbagetrækning i starten af september. En rar måde at få ryddet op i hovedet på, så jeg er helt klar til gå efteråret i møde.
Vi skal også holde navngivningsfest for John Little, og det ser jeg meget frem til. Fordi fest…hvem kan ikke lide en fest? – og så er den jo til ære for et af mine yndlingsmennesker. Vi skal begrave os i pynt og planlægning, og dét er bestemt ikke den kedeligste del af en god fest!
Jeg skal også nyde mit helt eget helle; mit loveshack, som har været udlejet over sommeren, men nu står det og kalder med lokkende toner. Vi skal male udendørs og sætte nye vinduer i – og bagefter skal vi nyde frugterne af vores arbejde.
Ellers kommer september i høj grad til at være helliget fejringen af efterårets langsomme komme. Jeg skal bage kager, og prøve at lave leopardbrød (en ny Instagram-dille, som jeg slet ikke kan forstå, at jeg ikke selv har tænkt på), og drikke en hel masse varm kakao med skumfiduser. Og i den forbindelse tænker jeg også, at det vil give mening at finde mit FitBit frem igen… Det har hvilet trygt sommeren over, men jeg kender mig selv og min egen dovenskab for godt til at forestille mig, at jeg ikke synker i hi uden motivation. Pinligt, men sandt.
Forhåbentlig får vi også lejlighed til at lufte alt vores fine hiking-gear. Det er alt for længe siden, vi har siddet dybfrosne i en skov med rystende ben, og desperat forsøgt at stable noget, der kunne minde om et måltid, på benene.
Og så skal jeg selvfølgelig gøre en masse af det, jeg elsker. Strikke, læse, hygge og putte – for alt det egner sensommeren sig så fint til, og det er endnu en grund til at holde af den!
