Søndags Snapshots og ‘sidster’

Det har været en uge præget af ‘sidster’ – den sidste svømmetur, den sidste sejltur, den sidste frokost i Varenna, den sidste grillaften i vores paradis… men det har været godt nok. Der er en helt særlig glæde ved ‘sidster’, måske fordi det er som om, man bare gør sig lidt mere umage.

Jeg har stornydt min sommer, og nu er jeg helt klar til at tage hul på en af yndlingsmånederne. For åh, hvor september dog er dejligt, og det er godt!

Vi kom hjem fredag, til en funklende lille gård. Vi er jo så heldige at vi bor sammen med en lille håndfuld skønne mennesker, som sørger for at det altid er vidunderligt at vende hjem. Og sådan er vi velsignede både ude og hjemme, og det er en kilde til stadig glæde og taknemmelighed.

Nu vil jeg tage til gensynsbrunch hos yngstesønnen og hans familie, og glæde mig over, at alle de vigtigste igen er samlet i ét land ❤️

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Velkommen hjem, Pia, og god gensynsbrunch. Det lyder dejligt 🙂 (Italien ser nu heller ikke tosset ud på dine billeder …)

    1. Tak Nana – det var rigtig hyggeligt at være omkring mine små!
      Italien er bestemt ikke tosset, men Danmark kan heldigvis også noget, så det er ok at være hjemme.

Comments are closed.