Søndags Snapshots

Et lille udpluk af ting, der har gjort mig glad i den forløbne uge – listen er på ingen måde udtømmende, for det har været en helt enestående uge, men her er nogle få højdepunkter!

img_2102

img_2090Bornholm, Bornholm, Bornholm

Bonderoser og bautasten, klipper, røgede sil og det blå, blå hav – det er nok det, jeg husker bedst fra denne uges vandretur på Bornholm. Der er noget magisk over vandreture. Man sætter bare den ene fod foran den anden, helt ukompliceret og meget, meget enkelt. Livet bliver simpelt, og virkelig smukt.

img_2151Min dejlige mor 

Min mors 70 års fødselsdag har også været en stor ting. Vi havde en vidunderlig dag, med masser af kage og lækkerier, selvom jeg egentlig godt synes, vejret kunne have taget sig en smule sammen. Min mor er jo virkelig sød, men der må have været andre der havde fødselsdag den dag 😉

img_2103Game of Thrones

Jeg ved godt, at jeg er endnu mere last-mover når det kommer til Game of Thrones end normalt, men altså. Den er jo noget så fin, den serie! Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig dét?? Har styrt-set mig klar til den nye sæson, hvis første afsnit blev slugt straks vi landede herhjemme, med mudret rygsæk og beskidte tæer.

img_1833Nye sko

Burde måske gøre det til et fast indslag i Søndags Snapshots? Er i hvert fald voldsomt taknemmelig for Ugens Sko, som tillod mig at trave videre, da sidste uges sko havde maltrakteret mine stakkels poter. Kan klart anbefale de nye Sketchers med memory foam. Som at gå på en edderdynsdyne…

img_2101

Weekenden har stået på hygge med gode venner, havesyslerier og det, vi efterhånden er ret rutinerede i: pakke ud/pakke-øvelsen. Vi tager til Italien tirsdag, og jeg glæder mig som et lille barn. Vi har ikke været der siden december, og min fine perle har ellers kaldt ganske højt på mig – nu skal det være, og det bliver godt! Dovne dage på Comosøen i blændende sol, under kastanjetræet med en stak sommerbøger, eller krøllet sammen i en god stol. Alt sammen med de lækre italienske delikatesser indenfor rækkevidde, forstås.

Jeg håber I får en pragtfuld uge, uanset hvor i befinder jer!

Måske vil du også læse...