Søndags Snapshots fra 3. søndag i advent

Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg har givet tilladelse til, at december kan flyve afsted med vanvittig fart. Ikke desto mindre synes det at ske – lige for et øjeblik siden åbnede jeg min første kalenderpakke, og nu er vi pludselig halvvejs til juleaften. Og ok, jeg er rimeligt godt med når det kommer til timer tilbragt med juleknas og juleglæde, men de der praktiske ting? Som udgangspunkt synes jeg jo ikke, at de må fylde for meget – meeen måske man trods alt skal gøre bare en lille smule plads til dem? Om ikke andet så for at undgå den fortrydelse, der muligvis ville stikke hovedet frem omkring d. 23., når man opdagede at man havde glemt både rødkål, kartofler og marcipan…

I næste uge har jeg simpelthen lavet 3 kalenderaftaler med mig selv:

  • En tid til at få lagt den essentielle 23. december-Nemlig.com-ordre, som haler det spiselige i hus.
  • En tid til at fyre ekstra op for hjemmejulehyggen, og lege julegaveindkøbsdag. Foran computeren, fordi storcentre ikke rigtig er sagen lige nu. Jeg supplerer med en lækker frokost og belønner bagefter med julefilm på TV’et, som erstatning for den traditionelle bif-tur.
  • En tid til at pakke gaver ind. Alle gaver, på én gang. Også mandelgaver og lysgaver og raflegaver og værtindegaver og hvad-har-vi-gaver.

Onsdag fik både Peter og jeg rene Coronatests, så vi kastede os tilbage ind i juletraditionerne. Julekagebagedag, julefrokost, juletræsfældning – og masser af julehygge. Som i virkelig meget julehygge. Og det er godt, og jeg er overordentligt veltilfreds, som jeg sidder her, midt i efterdønningerne af en dejlig familiedag. Slet ikke den ringeste del af en julefrokost, når man sidder i hygge-rodet, og nyder at kunne føje nye minder til gamle.

Jeg er som sagt ikke kommet imponerende langt med de praktiske juleforberedelser – og jeg lader mig ellers meget let imponere af egen effektivitet. Den manglende fremgang på området kan hænge sammen med, at jeg villigt lader mig distrahere. Jeg mener, det er jo jul, og hvad er vel julen, om ikke en hel masse vidunderlige distraktioner? Ganske ofte starter dagen med de bedste intentioner, for så at rinde ud med en ny gemmenisse (se foto, hvis du ikke er helt med på, hvad en gemmenisse er. Det er en lille fyr som kan putte sig alle vegne, og som er tusind nuancer af uimodståelig) som eneste håndgribelige udkomme. Men gemmenisser er vigtige, og sådan er der stadig balance i universet.

Hvordan ser det ud hjemme hos jer? Hviler I trygt og top-organiseret på jeres laurbær, eller er I også blevet fanget af julehyggen?

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.