Søndags Snapshots, fra Como til Lalandia

Jeg er almindeligvis ganske let at begejstre. Det kræver ikke de store armbevægelser at lokke et smil frem, og jeg er, sådan helt generelt, vældig godt tilfreds med livet. Det er en god opfindelse, og jeg sørger da også nidkært for at nyde det, der er at nyde.

Og i denne uge har der været meget. Meget af det, der skal nydes – så det har jeg gjort. Jeg har suget italiensk skønhed til mig; bjergsiderne der står i flammende efterårsfarver, skoven der stille og roligt begynder at afsløre sin struktur for os, i takt med at bladene falder – og timerne i den lille hyggelige bar på torvet i Menaggio. Nok et af de allerbedste steder at hænge ud en solrig eftermiddag, og bare kigge og nyde, og spilde tiden, mens dagen går på hæld.

Vores allerhyggeligste baghave, som lokker til smukke udsyn og frister med drømme om alt det fine, vi omsider har fået halet tilladelser i hus til. Næste sommer anlægger vi stenterrasser, laver et skønt poolområde og bygger udekøkken – på en del af arealet. Resten får lov at stå uberørt, for det har sin helt egen charme, som vi ikke vil undvære.

Julepynt. Bare i det små selvfølgelig, men alligevel – julepynt. Og et varmt velkommen til den bedste tid på året. Og i den forbindelse er der noget, jeg gerne lige vil slå fast: Tid på året = årstid. Ikke sandt? Og så kan vi måske lukke dén diskussion Julen er en årstid, og tilmed den bedste.

Ugen slutter så mageløst som den begyndte. I Lalandia med barnevidunderbarnet, til sjov og ballade i den storslåede stil. Skøjteløb og gåture, lange rolige morgner, legeland og trampoliner, mega-fredagsslik og leg. Nå ja, og så noget med noget vand, men det er ikke lige mit game.

I næste uge skal ældstesønnen opereres (igen…), så jeg skal lige have møbleret lidt om i stuen. Der skal gøres plads til en overdådigt indbydende sygeseng, nu han ikke vil kunne komme op i sin egen seng en periode. Jeg er helt på det rene med, at det er absolut modbydeligt for ham – men kan jeg ikke godt tillade mig at nyde det en lillebitte smule? Nyde at kunne pusle om min lille dreng, og kanalisere Florence Nightingale for en tid? Der er jo ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget, som bagermester Harepus sagde.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.