Paris. Byernes by – og en by, som bærer en masse vidunderlige minder for mig. Tilbage i 1988 tog vi på bryllupsrejse til Paris, og det er en tur, jeg aldrig glemmer.
Vi havde absolut ingen penge, men omvendt så ville vi altså på bryllupsrejse. Derfor blev det til en togtur til Paris, med overnatning på et lille, uanseeligt hotel; Des Arenes, som faktisk stadig findes. Jeg var ny-gravid med hvad dertil hører af kvalme og sjove cravings. Helst spiste jeg kun clementiner og peanuts, så Peter blev godt bekendt med områdets kiosker og barer, når den kommende barnemoder vågnede efter sin eftermiddagslur og krævede føde 😉
Siden besøgte vi byen mange gange, men på et tidspunkt gled den af listen over foretrukne rejsemål, og nu er det faktisk omkring 15 år siden, vi sidst har været her.
Vi har jo kun et par dage hernede, så vi forsøger for at få mest muligt ud af vores tid. Vi er på benene fra tidlig morgen til sen aften, og nyder alt det fine, byen har at byde på. Allerede i morgen aften vender vi hjem igen – og det er nok trods alt meget godt, al den stund at vi den næstfølgende lørdag skal fejre Vidunderlige Victor, vores elskede barnesøndagsbarn. Han skal holde sin navngivningsfest her hos os, og jeg har selvfølgelig taknemmeligt grebet muligheden for at pynte den gamle lade op igen.
Jeg skal lave guirlander med hans smukke navn, klippe små baby-dragter til bordkort, og lave et stort V ud af fotos af dagens mand (i stil med det ”50” jeg lavede, da vi fejrede vores runde fødselsdage). Nå ja, og så skal laden lige have en kærlig hånd – men der er heldigvis masser af villige hænder til dén del!
Jeg har ikke fået læst meget over sommeren, men jeg vil da lige anbefale en herlig krimi, som har begejstret mig: Vildskud, af Julie Hastrup. Det er en lidt anderledes krimi om sorg og hævn, og om hvor vigtigt det er at vente med at handle på sine følelser, indtil man har haft forstanden med ind over. Den minder mig faktisk lidt om Torbens Nielsen skønne bog Nitten røde roser. Kan I huske den? Ellers er den bestemt også værd at læse!
Lige nu læser jeg Meter i sekundet af Stine Pilgaard; en rørende og oprørende lille sag, som fornøjer mig med sin barske humor og festlige lejlighedsviser. En ung kvinde følger med som påhæng, da hendes mand får job på en højskole i en lille vestjysk by, og selvom hun har alle mulige gode intentioner om at bidrage til det stærke fællesskab, kommer hun gang på gang til at træde ved siden af. På den virkelig iøjnefaldende, og virkelig morsomme måde.
Nu vil jeg snuppe lidt mere nydning fra Paris. De næste uger bliver travle og glade; jeg vil i høj grad lade dem stå i Victors tegn, og det bliver godt.
Hav en dejlig sensommeruge!
