Søndags Snapshots fra sofaen

En hurtig søndagshilsen fra en temmelig træt Pia. Jeg hænger stadig noget med næbbet, men kunne alligevel ikke modstå fristelsen til at dele et par glimt fra ugen med jer.

Den startede jo ikke for godt, denne uge… Øv, hvor det gjorde ondt at skilles, men sådan måtte det være. Den lille familie er på plads i Dallas (eller så meget på plads som man kan være, når man lige er landet i et helt nyt liv), og nu glæder jeg mig bare til at komme og besøge dem!

Jeg har en gammel svaghed for 10CC, og eftersom de spillede i Amager Bio mandag aften, tog vi til koncert med dem, og var fremragende underholdt. De spillede alle de gode gamle numre, og det slog mig, hvordan sådan en koncert er en herlig blanding af ca. 50% musikfornøjelse og 50% minder. For hvem har ikke ligget på en orange skibsbriks og hulket sin teenage-welt smerz ud til I’m not in love…?

Mit gamle soveværelse er blevet mit igen, og selvom jeg ville bytte tilbage på et sekund hvis jeg fik muligheden, nyder jeg den overdådige luksus. Lange karbade med kig til himlen, og det endda helt uden at skulle ud i kulden først. Det var faktisk det værste ved vores to år i den lille hule under taget; at hver gang man skulle i bad, måtte man løbe over gårdspladsen i badekåbe. Fint nok om sommeren, men i vinterkulde og regn? Lige præcis dét kommer jeg ikke til at savne.

Både Peter og jeg har været nede med en fæl virus, og jeg føler mig i hvert fald fuldkommen drænet. Omvendt er jeg nu på det stadie, hvor jeg mest er hyggesyg – altså for sløv til at lave noget, men afgjort frisk nok til at nyde et par dage helt uden forpligtelser. Jeg putter i sofaen, og har det helt fint med ikke have været udenfor en dør siden torsdag (hvor jeg var i postkassen…). Den slags skal der også være plads til!

Jeg ønsker jer alle en dejlig uge. Sådan en rigtig rar vinteruge, hvor man hygger sig med store kopper te og gode bøger. Brændeild og strikkepinde, og meget gerne lidt rusk udenfor, så man virkelig sætter pris på, at husene er hule!

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Håber også din vinteruge bliver god, ovenpå den lidt mavepumper-agtige oplevelse – jeg ville føle, min arm var revet af, hvis det var en af mine søstre, der rejste langt væk, og når det så er ens eget barn, må det være endnu mere skørt – jeg forstår hvertfald godt, at du ikke tager det i stiv arm, for øj, det er hårdt at savne, også selvom det blot er forhåndssavn pt ☺️
    Håber tilgengæld, det bliver et fantastisk eventyr for dem, og at du får mulighed for at få en kæmpe bid af det med, trods afstanden
    Og god bedring i øvrigt – godt du kun er hyggesløj, og kunne få lidt oplevelser ud af dagene også Det ser dejligt ud.

    1. Tak for omsorg og forståelse – det varmer mig!! Det er meget tomt at sige farvel til min lille unge, og ikke minst til hans lille unge, som jo også blev lidt min, fordi de boede hos os så længe. Men de lever deres drøm nu, og jeg glæder mig til at tage derover! Synes dog stadig der burde være en regel om at familier skal bo i samme land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.