Nøj, der har været knald på i denne uge, og temaet synes lidt at have været ‘at lære nyt’. Tiden er ganske enkelt drønet afsted, med fuld fart og masser af både arbejde og fornøjelser. Herligt, men også en smule hektisk, så jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at jeg knap kan huske hvordan man trækker vejret. Ville nok egentlig være fint om jeg efterhånden fik lært at administrere mine kræfter lidt bedre, i stedet for altid at kaste mig hovedkuls ind i alt.
Noget andet jeg trænger til at lære, er at administrere mit sprog. Og her tænker jeg ikke på onsdag nats banden og svovlen, men mere på min tendens til at bruge meget (meget, meget) store ord. Hørte for eksempel mig selv sige, at det var skrækkeligt, intet mindre, at opvaskemaskinen var gået i stykker. “Skrækkeligt” ligefrem – eller måske bare lidt ubekvemt og irriterende? Har i hvert fald indtil videre klaret at leve med mine urimelige kår…
Mandag hyggede vi stadig rundt i Brasilien. Besøgte Niteroi, som ligger lige udenfor Rio, på den anden side af bugten, og dermed har en herlig strand med en pompøs udsigt ind over byens berømte strande og bjerge. Noget så fint, og et værdigt farvel til den by, der i dén grad har stjålet mit hjerte. Lige den del af ugen var jo for så vidt helt stille og fredelig, men så startede festen…
Resten af ugen har nemlig i høj grad været præget af bloggens flyttedag. Faktisk så meget, at jeg nærmest har været groet sammen med min computer, for det viste sig faktisk at være noget sværere end jeg havde forventet. Ret typisk mig, hvis nu jeg skal være helt ærlig, at undervurdere en opgave, samtidig med at jeg overvurderer min egen formåen. Nok endnu et oplagt område for dét der ‘lære nyt’ tema.
De ledige stunder jeg har haft, er blevet tilbragt i selskab med Stephanie Danlers Sødbitter. Sikke dog en fin lille sanselig sag, hvor siderne nærmest vender sig selv. Ikke på grund af et imponerende plot, men bare fordi den er så uendeligt indtagende. De varmeste anbefalinger herfra!
Søvn er det ikke blevet til voldsomt meget af, så måske det sidste jeg skal have lært, er at udskifte min evindelige te med et fornuftigt skud koffeinholdig kaffe. Har indtil videre drukket tre kopper kaffe i mit liv. Og når jeg skriver ‘drukket’, bruger jeg ordet ganske lemfældigt. Den første kop fik jeg som 12 årig, og jeg var for genert til at sige nej tak, så den blev hældt i min intetanende lillebror. Han elskede heldigvis sin søster for højt til at protestere. Havde dog puttet godt med mælk i, så han ikke brændte sig – #søskendekærlighed. Den anden kop drak jeg halvdelen af, og ofrede resten til en umælende stuebirk (det var dengang i 70’erne, hvor der var stuebirk alle vegne). Den tredje bad jeg faktisk selv om, og jeg led alverdens kvaler i forsøget på at få den ned, men helt ærligt: ad. Hvordan kan I?
Med mindre EDB-feen udvirker et mirakel i løbet af dagen, så kommer næste uge også til at stå i arbejdets tegn. Der er stadig rundt regnet en million små ting, jeg skal have på plads, men det er heldigvis noget jeg synes er sjovt, og så går det jo nok endda. Derudover bliver ugen noget med snevejrsture, veninder, 8. marts-fejring og lyse morgener – en rigtig ok blanding, tænker jeg.
Tillykke med din “nye” blog. Det ser flot ud, og imponerende, at du har klaret det hele selv!
Tak Jeanette – det var en lidt større mundfuld end forventet, men hvor er det skønt at have frie hænder!