Jeg ved godt, at jeg har nævnt det før – men altså: jeg elsker hverdagen. Jeg elsker den forudsigelige trummerum, de små fordringsløse glæder, og trygheden i, at alting er, som det skal være. Det er faktisk den største udfordring ved at rejse så meget rundt, som vi gør dette halve år, men så må jeg jo bare gøre mig umage for at finde hverdagen i alt det spændende; finde de små ting i det store.
Da vi var hjemme i Danmark sidste weekend, kunne jeg mærke hvordan jeg instinktivt straks gik i hverdags-mode, til trods for at der faktisk var temmelig meget knald på vores tre hjemmedage. Vi havde selvfølgelig nogle intense familiedage, hvor især barnebarnet blev nydt i fulde drag. Børnebørn er livets dessert; en slags belønning for, at man ikke fik gjort skade på sine egne børn, mens de var i ens varetægt. Apropos det med at gøre skade på sine børn, så trives mine grønne børn beskæmmende godt i mit fravær. Frk. T er åbenbart bedre selskab end jeg…
Tirsdag morgen ankom vi her i farverige Dubai, hvor vi har fundet en dejlig Air BnB, lige ned til Marinaen. Vi har nydt den smukke udsigt, menneskemylderet ved Marinaen, det herlige Marina Mall, og de lækre strande, ikke mindst. Vi har ellers som regel boet i Abu Dhabi, når vi har været i UAE, men denne gang er det Dubai der må holde for. Der er virkelig stor forskel på de to emirater. Abu Dhabi er meget mere traditionelt arabisk, på både godt og ondt, hvor Dubai tydeligvis er den langt mindre fromme lillesøster. Det har muligvis noget at gøre med, at Abu Dhabi er langt mere velhavende end Dubai, for så vidt angår olien (Abu Dhabi står for omkring 10 % af hele verdens samlede olieproduktion), og at de derfor lægger mindre vægt på turismen som indtægtskilde. I Dubai er det slet ikke usædvanligt at se turister tulle rundt i små strandkjoler (eller endda badetøj!), og der render færre vrede mænd med fløjter rundt på stranden. I Abu Dhabi bliver de strikse strandregler håndhævet med en nidkærhed der aldrig undgår at forbavse mig – her hersker der tilsyneladende en ‘live and let live’-mentalitet, og ingen hæver et øjenbryn hvis man holder i hånd, tager fotos på stranden, eller vover sig op til toiletterne uden at klæde sig helt på.
Ham her har haft fødselsdag i ugens løb. Det er altid en udfordring at fejre ham, men eftersom jeg afsatte to fulde dage til opgaven, og tillod hans gaver at fylde lidt mere end halvdelen af min kuffertplads, gik det helt fint denne gang 😉
Vi fejrede ham blandt andet ved Al Qasrs overdådige fredags-brunch og på Baresti Beach Bar; begge steder der virkelig kan anbefales til et par skønne, soldrukne dage!
Nætterne er helt særligt vidunderlige hernede. Temperaturen her i efteråret kommer sjældent over 25 grader om natten, og det er som om hele byen liver op, når solen går ned. Lige pludselig myldrer mennesker ud alle vegne fra, restauranternes udendørs borde fyldes, og vandpiben kommer frem (elsker duften af vandpibe!). Og det allerbedste ved aftnerne i Dubai? Man kan få BRINNER!!! Breakfast for dinner – genialt koncept, som man kun kan elske!
Apropos det der med at Dubai er lidt mindre from end end Abu Dhabi, så ser man jævnligt moskeer presset ned mellem et par skyskrabere. Myten fortæller, at det typisk sker, når der skal lånes penge af den rige fætter i Abu Dhabi, som til gengæld for lånet insisterer på, at der så også skal opføres moskeer i området. Aner ikke om det er sandt, men myten er i hvert fald sejlivet.
Slutter af med en kamel. Helt sikkert første gang jeg tæller en kamel med blandt mine hverdagsglæder, men kamelerne gør mig altså glad i låget 🙂
He he Shomon: Kald du det en kamel 🙂
Hej Viggo, er det ikke en kamel…? Hm, dromedar så? Er ikke så stiv i det med ørkendyrene 😉
Hej Pia: Jo det er en dromedar, jeg kunne ikke lade være med at drille 🙂 Men en kamel har to pukler og en dromedar en ellers har de jo nok næsten samme natur. Ha det fortsat rart!