My Life Story er en slags oversigtsdagbog, eller måske snarere, som navnet jo også antyder, en livsbog. Den starter med sider til personlige data, kendetegn, lande man har rejst i, uddannelser og særlige kompetencer. Man kan liste ting man gerne vil opnå, personer man aldrig vil glemme, og ens bedrifter og priser.
Derefter tilbyder resten af bogen et par sider til hvert års forår, sommer, efterår og vinter, og derefter et par sider til en opsummering af året, med plads til at indsætte højde, vægt og et billede af en selv fra det pågældende år.
Nu er jeg ikke nødvendigvis fantastisk god til at følge ligegyldige regler (på den måde adskiller jeg mig overhovedet ikke fra majoriteten!). Vigtige regler, som for eksempel at det sure slik ikke må blandes med det søde, eller at toiletpapiret skal hænge med den frie ende udad mod rummet, dem kan jeg følge – men regler om, hvor meget, hvornår og hvordan jeg skal skrive dagbog? Nej vel…
Jeg skribler frit i min fine bog, klæber billeder, tegninger, kort, billetter, fine bånd, fuglefjer og meget andet godt ind undervejs. Det har gjort bogen svulmende, til trods for at den ikke blev startet det år jeg blev født, men derimod det år jeg fyldte 50.
Selvom den således kun er et par år gammel, er den allerede blevet en kilde til både glædelige gensyn med smukke stunder, og til ærefrygt overfor livets omskiftelighed. Meget er sket i bogens tid, og intet af det ryger i Glemmebogen – for det står allerede i Min Bog.
Jeg har købt min bog i England, hvor den forhandles på sin helt egen hjemmeside, men man kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst bog man vil. Er man begavet med en pænere håndskrift end min forhastede klo, eller bare beskedne evner udi scrapbooking, er jeg sikker på, at man vil ende med et genialt resultat. Jeg er bare glad for minderne 🙂