Dansk opskrift på Granny Vest

38,00 DKK

Denne vest er inspireret af de strikkede veste, min svigerfar altid brugte; fine veste med V-hals og knapper ned foran. Han knappede dem aldrig op, og det ville jeg heller aldrig komme til, så jeg har i stedet lavet en falsk knapstolpe, som jeg bare har syet på til sidst. På den måde sparede jeg mig selv for kilometervis af vrangmasker, fordi jeg uden videre kunne strikke selve vesten rundt!

 

Mål på færdig vest

Overvidde: 95 – 101 – 110 – (120 – 128 – 136) 149 – 159 cm

Længde: 56 – 58 – 60 – (62 – 64 – 65) 66 – 66 cm

 

Pasform

Granny Vesten er designet til at blive båret med ca. 5-15 cm bevægelsesrum.

Hvis du ønsker at gøre din vest enten længere eller kortere end opskriften angivet, så lav dine modifikationer inden der adskilles til ærmegab.

 

Garnforbrug

550 – 600 – 680 – (760 – 850 – 980) 1000 – 1160 meter DK-vægt garn.

 

Vær opmærksom på at garnforbruget er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!

 

Eksemplet er strikket i Silje DK, farve Fiftyfabulous, fra By Kiilerich: https://bykiilerich.com/collections/silje-dk

 

Foreslåede pinde

3 mm rundpind, 60 eller 80 cm til ribkant – brug magic loop-teknikken hvor det er nødvendigt

3,75 mm rundpind 60 or 80 cm til krop – brug magic loop-teknikken hvor det er nødvendigt

 

Strikkefasthed

20 masker x 28 pinde/omgange i glatstrik på den større pind = 10×10 cm efter vask og udspænding.

 

Bemærk: Pindestørrelse er kun vejledende. Tilpas altid pindestørrelsen for at ramme den korrekte strikkefasthed! Vær ekstra opmærksom på din strikkefasthed, når du strikker frem og tilbage. Mange strikker løsere, når de strikker vrang end når de strikker ret, og kan derfor have brug for at gå en hel eller en halv pindestørrelse ned på vrangsiden.

 

Kategori: