Dansk opskrift på Scrappy Striber

38,00 DKK

Så skal vi have brugt vores rester! Alle de farverige små rester af skønt garn, som er alt for fint at smide ud, men samtidig alt for lidt til at strikke et større projekt af, kan få liv i Scrappy Striber! Brug så mange eller så få farver, du har lyst til; lav striberne som gentagelser eller helt tilfældigt – slip kreativiteten løs, og mal med dit garn.

Opskriften er skrevet til en strikkefasthed på 20 masker x 28 rækker i glatstrik. Det er en fasthed der kan rammes med et bredt udvalg af garntyper: fingering, sport, DK, Worsted – og med flere fine garner holdt sammen. Det kommer helt an på, hvilket materiale du ønsker dig; om det skal være en let og luftig sommertop, eller en mere tæt bluse. Hiv restekassen frem, og begynd at eksperimentere!

Som en ekstra bonus har jeg inkluderet anvisninger til lange ærmer. Det er kun anvisninger; ikke en del af opskriften!

 

Str. 1-2-3 (4-5-6) 7-8-9

Brystmål på den færdige bluse
90-101-110,5 (121-129-140,5) 150-160-169 cm

Længde
45-45-45 (50-50-50) 55-55-55 cm

Pasform
Scrappy Striber er designet til at blive båret med 0-5 cm bevægelsesfrihed. Mål dig selv om brystet, læg 0-5 cm til, og strik den størrelse, som kommer nærmest resultatet.

Du kan nemt strikke både krop og ærmer længere eller kortere, men det vil naturligvis påvirke garnforbruget. Det bliver pænest hvis du forlænger i hele striber – hver stribe måler 2,5 cm.

Garnforbrug
650-650-650 (975-975-975) 1300-1300-1300 meter sportsvægt eller fingeringvægt garn

Du kan bruge mange forskellige typer garn til Scrappy Striber. Selvfølgelig vil garnforbruget ændre sig, hvis du vælger et kraftigere garn, eller hvis du holder to garner sammen. Det anviste garnforbrug passer, hvis du bruger enten sport eller fingering vægt, og altså strikker et ret luftigt og draperet materiale.

Foreslået pindestørrelse
3 mm rundpind, 80 cm til ribkanter (brug magic loop teknikken, når der er brug for det)
4 mm rundpind, 80 cm til krop og ærmer (brug magic loop teknikken, når der er brug for det)

Strikkefasthed
20 masker x 28 rækker i glatstrik på pinde 4 = 10 x 10 cm. Bemærk: Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde.

Kategori: