Small Stars, dansk
43,00 DKK
Small Stars er min juledags-sweater fra 2022. Den blev navngivet af en af de fantastiske strikkere fra testholdet, dygtige Sanne, som mente at de små strukturmønstre man laver i lusene, lignede små stjerner.
Det er en enkel mønsterstrikket sweater med rundt bærestykke, strikket oppefra og ned, i tyndt uldgarn, som giver en sweater man kan bruge både inde og ude.
Selve flerfarve-delen er nem at strikke. Mønstrene gentager sig hele vejen rundt, bruger kun to farver ad gangen, og der er ingen lange tråde at bære med på vrangsiden.
Størrelser
1-2-3 (4-5-6) 7-8
Overvidde
91-100-105 (117-128-141) 149-160 cm målt på den færdige bluse
Længde
52-52-52 (55-55-55) 58-58 cm
Pasform
Small Stars er designet til at blive båret med ca. 2-3 cm’s bevægelsesfrihed. Den kan dog også fint strikkes både større og mindre; vær bare opmærksom på, at flerfarvestrik ikke nødvendigvis er så velegnet til negativt bevægelsesrum!
Garnforbrug
Bundfarve: 700-800-900 (1000-1100-1200) 1400-1500 meter fingering vægt
Kontrastfarve 1: 200-220-250 (300-350-400) 450-500 meter fingering vægt
Kontrastfarve 2: 160-180-200 (240-300-340) 390-430 meter fingering vægt
Kontrastfarve 3: 40-50-70 (90-110-130) 160-180 meter fingering vægt
Bemærk at garnforbrug er estimeret, og kan variere fra den ene strikker til den anden!
Modellen er strikket i Højlandsuld (fingering vægt) fra By Kiilerich: https://bykiilerich.com/collections/hojland
Bundfarve – ufarvet
Kontrastfarve 1 – Tordensky
Kontrastfarve 2 – Sort
Kontrastfarve 3 – nr. 39
Foreslået pindestørrelse
Rundpind 3 og 3,50 mm, 60 cm lang til kroppen.
Du får også brug for enten korte rundpinde eller strømpepinde i samme størrelser, hvis du ikke vil strikke Magic Loop på ærmerne og bærestykket.
Bemærk at pindestørrelse kun er et forslag, hvorfor der i opskriften refereres til den større og den mindre pind.
Strikkefasthed
23 x 30 omg glatstrik på p 3,5 = 10 x 10 cm
Strikkefastheden skal overholdes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis ikke strikkefastheden passer, må du prøve med finere eller grovere pinde. Vær ekstra opmærksom på din strikkefasthed, når du strikker flerfarve-mønsteret, og når du strikker ærmerne, da begge dele kan få mange til at strikke en smule strammere. Hvis det sker for dig, skal du gå en pindestørrelse op i disse sektioner!