Warszawa

Warszawa er ikke by der nogensinde har været på min bucket-liste over steder jeg absolut må hen, men det har vist sig at være en fejltagelse. Byen er super hyggelig, og den har en perfekt størrelse. Den er lille nok til, at man kan nå at få et rigtig godt indtryk af den på en lang weekend, men samtidig interessant nok til, at man også fint ville kunne få en uges tid eller mere til at gå – og med en flyvetur på bare en time og tyve minutter fra Danmark, fortjener den meget mere opmærksomhed. Selvfølgelig hjælper det også på oplevelsen at vi besøgte byen i det smukkeste forårssolskin, men jeg er sikker på, at den også vil være fin i regnvejr 🙂

Stare Miasto
Der er især to områder, jeg synes er interessante ? på hver sin måde. Helt oplagt er den gamle bydel, Stare Miasto, noget så kær og fin. Byen er ældgammel, men blev slemt medtaget under 2. Verdenskrig. Da den gamle bydel skulle genopbygges, blev det gjort varsomt, udfra gamle kort og skitser, og så vidt muligt med originale materialer.

Stare Miasto er opbygget omkring to centrale pladser; slotspladsen og rådhuspladsen, og hele området kan traves igennem på ganske kort tid. Til gengæld er her godt at være. Det er som at bevæge sig rundt i et levende museum, og Warszawa er da også på UNESCOs kulturelle verdensarvsliste. Hele den gamle by er omgivet af en dobbelt bymur, hvoraf dele har overlevet krigens bombardementer, mens resten er genopført.

På rådhuspladsen, Rynek, finder man ikke noget rådhus, men til gengæld byens vartegn, en fin kampberedt havfrue. Jamen, der er bare så mange mærkelige ting i dén sætning, men sådan er det altså i Warszawa. Måske ikke så sært endda, at det gik så galt under krigen – deres beskyttende havfrue virker, til trods for bevæbning, så lidt truende, at fuglene bruger hendes sværd som hvilested. Der er da ikke nogen fugle som klatter på Holger D, sådan til sammenligning…

Går man fra Rynek mod slotspladsen, Plac Zamkowy, passerer man undervejs både byens domkirke og kesuitterkirken Den Nådige Guds Moders Kirke. Fremme ved Plac Zamkowy belønnes man med en pragtfuld udsigt over Vistulafloden og en masse hyggelige restauranter og cafeer.

Det allerbedste ved den gamle by er dog hverken slotte, pladser eller gamle bygningsværker, men derimod bare at tulle rundt, suge stemningen til sig, og fortabe sig i menneskemylderet og bygningernes mange fine detaljer.

Centrum
Vi boede midt i centrum, på det smukke hotel Polonia Palace, med perfekt beliggenhed og vidunderlig udsigt. Warszawas centrum er smukt og imponerende opbygget omkring store palæer, brede boulevarder og en del smukt og spændende nybyggeri. At det så samtidig også er stedet for shopping i Warszawa, bør jo ikke diskvalificere kvarteret. Faktisk på mange måder et meget praktisk sted at slå sig ned, selvom jeg (som udgangspunkt, men intet er jo hugget i sten) var begrænset af kun at flyve med håndbagage.

Warszawa har en del storcentre og varehuse, men byens gader er så fine, at jeg ikke umiddelbart så nogen videre grund til at rende rundt i et center og kigge på de samme butikker jeg kan se alle andre vegne. Især gaderne Marszalkowska, Nowy ?wiat og smågaderne der imellem er skønne, og der snusede vi glade rundt. På vores tur stødte vi imidlertid på noget overraskende fint: et flot og hyggeligt  center, Z?ote Tarasy, som også er et fremragende sted at flygte ind, hvis det sætter i med regn. Udefra er det virkelig smukt, opbygget som en organisk kuppel, og med masser af herlige udendørs restauranter og terrasser. Indenfor er der et kæmpe atrium i midten, som gør at man næsten oplever det som at være ude – og så er udvalget af butikker trods alt ikke helt som derhjemme.

Det er også i centrum man finder et stykke af den oprindelige mur omkring den jødiske ghetto i Warszawa. Det jødiske samfund i Warszawa var ret stort indtil 2. verdenskrig, og ghettoen var den største i hele Nazi-Tyskland. Der var mere end 400.000 jøder indespærret på bare 3.4 km2, hvor de forsøgte at overleve på minimale rationer, og undgå at ende i koncentrationslejr. I sommeren 1942 blev mindst 254,000 jøder imidlertid deporteret til Treblinka, og før krigen var slut, var hele befolkningen i Warszawas ghetto udryddet. Barsk historie, som vi aldrig må glemme. Muren er for så vidt nem nok at finde frem til (hurra for Google Maps!), men kan være lidt svær at få øje på. Den står inde i en gård, men man maser sig altså bare ind igennem den lukkede port.

Hvis man holder af en by som for eksempel Prag, vil man også elske Warszawa. Der er meget af den samme mellemeuropæiske stemning, på den dér unikke, dramatiske operaagtige måde, og så få  reminiscenser fra tiden bag jerntæppet, at de faktisk bare virker charmerende. For os var det i hvert fald en helt uventet god oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at komme igen.

Tilbage til forsiden