Min mor lærte mig at skrive rejsedagbog, og det er en vane der har fulgt mig lige siden. I starten var det en omstændelig affære, hvor jeg måtte til fotohandleren for at fremkalde mine billeder efter ferien, så jeg derefter kunne klippe og klistre, og lave fine albums. Selvfølgelig var det et stort arbejde at sammensætte sådan en bog, og netop derfor skete der ofte det, at jeg skubbede opgaven foran mig så længe, at jeg nærmest havde glemt ferien før jeg fik taget mig sammen.
De senere år har jeg valgt en noget nemmere fremgangsmåde. Jeg har ganske enkelt har oprettet en privat blog, som jeg hver aften har overført dagens bedste billeder til, og skrevet lidt om hvad vi har lavet. I de oprindelige album indsatte jeg, udover billeder, også billetter, kvitteringer, brochurer osv. Den slags ting kommer stadig med; nu tager jeg bare et billede af dem.
For et par år siden opdagede jeg et alternativ – en slags kompromis mellem de to metoder. Da jeg blev 50, var min fødselsdagsgave fra ham min elskede et fantastisk krydstogt, fra Japan over Taiwan og Hong Kong til Vietnam og Thailand – en rejse rundt i den buddhistiske verden. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, som jeg selvfølgelig forsøgte at beskrive. Jeg lavede omhyggeligt rejsedagbog på min blog, og da vi kom hjem, fik jeg trykt de relevante indlæg som en bog.
Der er fordele og ulemper ved både den skrevne bog og bloggen. Har man det hele liggende online, risikerer man ikke at det bliver væk. Det er også altid nemt at finde frem til lige præcis den der helt særlige restaurant / badestrand / lillebitte by, man besøgte for mange år siden. Jeg nyder også, at selve processen er så enkel og hurtig. Et par hurtige klik, og dagens billeder er uploadet – så skal der bare tilføjes tekst, og hele herligheden er klar. Selve det at oprette en blog er super nemt, og så er det en helt gratis måde at opbevare sine ferieminder på. Hvis du har brug for hjælp til at oprette en blog, vil jeg anbefale at du kigger med hos Celia Schow, som guider dig igennem hele processen, skridt for skridt.
Omvendt er der noget særligt ved at sidde med en rigtig bog. Det kalder på en helt anden slags fællesskab at sidde og kigge i en bog sammen, måske fordi bogens langsomme natur indbyder til fordybelse. Minderne myldrer frem, alle mulige små detaljer vækkes til live igen, og det er næsten som at være der igen.
Skriver I feriedagbøger, eller har I en anden måde at holde liv i jeres minder på?
Kære Pia.
Jeg faldt lige over dit indlæg om rejsedagbøger – og glad blev jeg. Jeg troede, jeg var den eneste, der synes, det er fantastisk.
Og det er desværre ved at være en del år siden, jeg sidst skrev rejsedagbog. Men jeg gemmer stadig kvitteringer, foldere mm.
Og før lavede jeg fotoalbum hver vinter, hvor alle årets papirbilleder blev sat i album. Og på hvert foto stod, hvem det var – og hvad der skete.
Så komme elektroniske fotos …..og for filen, jeg er bagefter. (Fra 2008)
På et tidspunkt lavede jeg udkast til den fineste fotobog for 5 år, men så skulle jeg lige bestille nogle fotos hurtigt – og så kom jeg til at slette mit udkast. Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg var totalt ødelagt.
Nu er jeg begyndt igen, meeen det går så langsomt.jeg burde lige tage mig sammen og kun lave det.
Nå, det var bare min lille fortælling. De rejsedagbøger, jeg lavede for mange år siden, er selvfølgelig gemt
Mange hilsener
Pia
(Caisyrose)
Åh nej – at miste en fotobog for FEM ÅR!!! Det er jo rent faktisk et ret stort arbejde… Jeg er begyndt at bruge en privat blog i stedet, så jeg kan lægge billeder op dag for dag