Så er vi for alvor hjemme igen, og det er vel nok fint. Det tager mig tit et par dage sådan rigtig at ankomme herhjemme – jeg har lige brug for at tømme kufferterne (eller i hvert fald flytte dem ud af syne), købe en buket blomster, og smække alle vinduer på vid gab først, og i det hele taget lige nusse lidt omkring og gøre huset til mit igen.
Men nu er jeg altså hjemme, og det er En God Ting. Nu sætter det nemlig i med Indian Summer (det er en aftale jeg har lavet med vejrguderne, som forhåbentlig stadig er mig venligt stemt), og den nydes allerbedst hjemme i Danmark. Lune, smukke sensommerdage, hvor alting står tungt af den sidste frodighed. Blommer, æbler og brombær i haven, så man kan spise sig en mavepine til, aftensvømmeture i søen, og lange ture i den skov, som aldrig er mere saftigt mørkegrøn end lige nu, hvor den står og samler sig sammen til at begejstre os alle med den sidste pragt, inden den pakker sammen for i år.
Hjemme i haven er alting vokset så flot i sommerens løb, og det er helt tydeligt, at intet af det nye vi plantede i foråret, har tørstet… og så må man jo endelig ikke glemme at sensommertid er plantetid, så nu skal jeg have sat alt det, jeg ikke opdagede at jeg manglede i foråret. Der skal for eksempel plantes solbærbuske, for jeg har pludselig fået en ting med solbærmarmelade, og så skal der plantes en masse lavendel omkring morgenmadsterrassen, så jeg kan få en smule af Italien med hjem.
Beplantningen omkring min dejlige morgenmadsterrasse blev jo grundigt beskåret tidligere på året, og jeg må ærligt indrømme, at jeg havde mine tvivl om, hvorvidt det nogensinde ville blive grønt og frodigt igen. Men se nu bare her!!!
Overdådigt grønt, og – fuldkommen som jeg havde håbet på – en noget mere varieret beplantning end den monokultur, min ellers højtelskede Arkitektens Trøst havde omdannet rosenbuskene til. Nu skal det sådan set bare vokse sig lidt højere, men det er jo kun et spørgsmål om tid. Det hele ville nok heller ikke tage skade af en smule lugning, men omvendt skal man også huske på, at det alt for velpassede nemt bliver lidt goldt. Kommer dog næppe til at ske i min have…
