Lige om lidt er marts forbi, og jeg må sige, at efter en tidlig forventningsafstemning, har den slet ikke artet sig så ilde endda. Den får imidlertid nok lidt svært ved at måle sig med april, i hvert fald hvis den nye måned bliver lige så vidunderlig som den ser ud på papiret.
Barnevidunderbarnet har fødselsdag. Den dag er helt særlig, for børnebørn er og bliver livets dessert. Man kan også hævde, at de er belønningen for, at man ikke fik slået sine egne børn midt over i sin tid… Uanset hvordan man vælger at se på det, så er det altså herligt at have fri adgang til nusning, fest og forkælelse, uden de kedelige mellemregninger.
April kommer også til at byde på intensiv buddhistisk træning. Dog kun en enkelt weekend, men som med så andet godt, så nydes meditationstræning også fint i små bidder.
Vi skal vandre i april; selvfølgelig skal vi det. Rygsækkene står og lokker jo, og skoven praler med sine anemoner og små friske knopper på alle grene. Afsted med os. Har et lille hemmeligt projekt med at lokke yngstesønnen og hans søde kæreste med ud, men skal lige finde ud af hvordan jeg gennemfører det, uden at overvælde dem med alt for meget information inden afgang. Skal nok have mine ninja-skills frem, tænker jeg. Lynhurtigt, hemmelighedsfuldt og musestille snører jeg dem, så de pludselig befinder sig midt i alt det fine. De vil takke mig bagefter. Eller en anden gang.
Endelig byder april jo også på en vigtig rejse. Vi skal tilbage til Rio, og jeg glæder mig som et lille barn.
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Tove Ditlevsen
Den store, smukke, rodede, larmende og kærlige storby har taget mit hjerte ? og den har ikke læst Tove Ditlevsen. Den bærer ikke noget hverken varsomt eller blidt, men den har det, mit hjerte. Sådan er det, og det kan jeg fint tilgive. Men den har så også taget min søn og svigerdatter, og det har jeg stadig til gode at tilgive den for.
Det bliver så dejligt at komme ned til dem, ikke mindst fordi der jo har været familieforøgelse siden vi var der sidst. Tyson er flyttet ind, og ham glæder vi os meget til at hilse på. Han skal lige lære lidt dansk, men det skal nok komme. Er også selv ganske ferm til at bande på portugisisk, så vi skal nok kunne forstå hinanden. Safadão!
Det lyder som en ret fantastisk april måned du går i møde. Håber dine ninjaskills giver pote og at I får en helt vidunderlig tur til Rio. Kram herfra
Tusind tak! Det er jo ikke helt nemt at have så store unger som mine – de har det med at ville bestemme selv, og det er ikke altid charmerende 😉 Regner dog med at vinde – og med at nyde Rio, selvfølgelig!
Uh Rio, det lyder så eksotisk 🙂 men jeg tænker, at det egentlig er på linje med andre storbyer? Eller? kh. Birgitte
Jeg synes faktisk Rio er ret anderledes end de storbyer jeg ellers har besøgt. Den er lidt rå, på både den fede og den mindre fede måde – man mærker på en eller anden måde sit hjerteslag lidt tydeligere i Rio.
Noget der gør den meget anderledes end andre byer, er at den i høj grad er opbygget omkring strandene. Især Copacabana og Ipanema, selvfølgelig, men også i andre bairros er det stranden der er knudepunktet. Det der på kortet hedder centrum, er bemærkelsesværdigt dødt i forhold, men det er måske også fordi det er et lidt farligt sted at tulle omkring.
Rio er SÅ meget umagen værd, og jeg kan slet ikke forestille at nogen ville kunne fortryde en rejse dertil. Ja – jeg er hårdt ramt 😉
Jeg tænker ikke så sjældent på dig lige for tiden. Du skrev på et tidspunkt til mig at marts måned ikke er en forårsmåned, men der har været dage, hvor jeg ikke kunne lade være med at smile og tænke på det du sagt. Den får du nok lov at trække tilbage igen 😉 Det lyder til at april måned ikke vil komme til at skuffe. En tur til Rio lyder skønt og at være sammen med sønnike lyder endnu skønnere. Jeg formoder, at det er din svigerdatter der er grunden til at de bor lige i Rio – hun ser meget eksotisk ud. Noget af det, der gjorde absolut størst indtryk på os i Rio i jul, var en guidet tur i en favela. Det var virkelig rørende og satte dybe spår i både os og børnene. Det var en lidt speciel, men meget god, oplevelse. Kh
Haha – ja marts har virkelig taget sig i nakken!
Rios favelaer er et kapitel helt for sig; for en stor del en skrækkelig historie. Jeg har godt hørt om de guidede ture, måske jeg skulle prøve sådan en denne gang.
Det er faktisk min søns skyld at de bor i Rio. Hans kone er brasilianer, men oppe fra nordøst – det er drengens arbejde som placerer dem i Rio. Han er professionel atlet, og hans team har hovedkvarter i Meier. Jeg håber bare de kommer til DK når han trækker sig tilbage, men det er ikke besluttet endnu 🙁
Hvor lyder det bare vidunderligt! Sikke mange dejlige ting at se frem til! ❤️
Jeg er vild med udtrykket om at børnebørn er livets dessert; jeg har hørt det før, og jeg tænker at det er lige så sandt, som du får det til at lyde! Håber I får en SKØN tur til Rio – og at de øvrige aprildage bliver lige så skønne!
Tak 🙂
At få et barnebarn er virkelig helt specielt. Ved godt det lyder slidt og fortærsket, men det er altså sandt. Også kun rimeligt med en præmie for at have stået småbørnsårene igennem jo!
Håber du får en dejlig måned, vejrmæssigt tegner det jo rigtig fint.