Er jeg mon den eneste som kan fare lidt vild i De Glemte Dage Omkring Jul og Nytår? I ved, fare vild på den måde, at man ikke helt er med på, hvilken dag det er, men til gengæld har 100 % styr på, hvor meget ris ala mande der er tilbage? Hvor man får overbevist sig selv om, at når man er voksen, kan man bestemme alt, og at der ikke findes noget, som ikke har godt af at vente?
Jeg har hængt i et ansvarsfrit og fuldkommen afslappet limbo, og nøj hvor det har været godt. Men alt godt har en ende, og det er vist på høje tid, at jeg får samlet mig lidt sammen igen. Der er hængepartier nok at tage fat på, og det er tydeligvis ved at være sådan lige omkring NU, jeg skal gøre det.
Første del af ugen blev tilbragt i den juleferie-boble, vi havde lavet i vores elskede Loveshack, og efter vi er kommet hjem, er dagene bare fortsat med at tage hverandre. Lidt voksenliv har der været, som for eksempel da vi pakkede al julepynten væk – meeen det ville vist klæde mig rigtig godt, om jeg også mentalt kunne pakke julen (og juleferien!) væk, og komme i gang med Det Virkelige Liv. Hverdagen, med andre ord; den hverdag, som jeg i bund og grund holder så uendeligt meget af. Den skal inviteres indenfor, med alle sine rare, genkendelige rutiner, som på forunderlig vis får hele livet til at hænge sammen.
Så det vil jeg bruge næste uge på. Dét, og så en masse skønne traveture med Fili, lidt børnebørnsforkælelse, og forberedelserne til den tilbagetrækning i templet, som venter fra onsdag aften.
Gad vide, om I også finder vejen tilbage til voksenlivet, forpligtelserne og hverdagen lang? Hvis I gør, skal I bare vide, at jeg hepper på jer – og at jeg er helt sikker på, at vi nok skal klare det!
