Den anden hånd, af Chris Cleave

Den anden hånd er en bog, som ikke slipper dig. Én ting er bøger, som du ikke kan slippe, men denne her slipper ikke dig. Den kryber under huden på dig, og dér bliver den liggende.

Chris Cleave har givet os historien om Lille Bi, en nigeriansk pige, som desperat flygter fra sit hjemland til England. Vi får så mange flere detaljer om baggrunden for hendes flugt, end vi overhovedet har brug for – vi får så mange detaljer, at vi bagefter ikke uden videre kan glemme, hvad “flugt” vil sige. Og så får vi historien om hendes ankomst til England:

Jeres system er grusomt, men mange af jer var venlige mod mig. I sendte velgørenhedskasser. I gav min rædsel støvler og en farverig skjorte på. (…) Nu er rædslen i stand til at tale dronningens korrekte engelsk. Det er derfor vi nu kan tale om asyl og tilflugtssted. Det er derfor jeg kan fortælle jer – snart-snart, som vi siger i mit land – lidt om det som jeg flygtede fra.

Det er også historien om Sarah, som bliver tromlet intellektuelt af sin mand, og beslutter at statuere et eksempel ved at indlede en affære. Få “et måltid mad under et flystyrt”, som hun kalder det. Og så er det historien om den ferie hun og hendes mand tager på i et forsøg på at redde deres ægteskab; en ferie, som de aldrig rigtig vender tilbage fra. Ikke hver fald ikke som dem, de var.

Det er også historien om, hvordan døden nogle gange forekommer som det bedste valg. Og gennem læsningen sker der noget meget interessant: som læser kommer man til at tro på det, også selvom man i bund og grund ikke normalt tænker sådan om liv og død.

Det er godt at leve på den måde. Når man først er parat til at dø, rammes man ikke længere så slemt af rædslen.

Det er historien om nød, elendighed, og grusomheder man dårligt fatter. Historien om hvordan livet ser ud, når man altid, hver gang man befinder sig et nyt sted, må scanne stedet for mulige måder at slå sig selv ihjel på. Men også historien om uventede venskaber, om liv og lykke på trods af alle odds, om håb, og om at se sit liv i øjnene.

Det er en bemærkelsesværdig bog. Sproget, historien, og ægtheden i alt hvad der foregår på bogens sider suger læseren ind, og de mange temaer klinger videre, længe efter den sidste side er vendt. Det er en af den slags bøger, som har forvandlet mig permanent, og gjort mig mindre skråsikker.

Det er med andre ord en fabelagtig god bog, som jeg er rigtig glad for at have læst og genlæst. Det er en af den slags bøger, som altid tilbyder sin læser noget nyt, og som virkelig sætter gang i både tanker og følelser. Det er også en bog som fungerede fremragende i bogklubben, fordi man aldrig rigtig bliver færdig med at tale om den. Så skynd dig at læse Den anden hånd, mens den stadig er til at få fat på! Jeg kunne ikke finde min udgave, så måtte købe en ny – og fandt ud af, at den kun er tilgængelig second hand….

den anden hånd

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Jeg tror faktisk min også blev væk i tidernes morgen i en flytning. Men jeg husker den også som en god bog. Kh. Birgitte

    1. Den var vældig god at genlæse, så hvis din dukker op igen, må du endelig ikke snyde dig selv for et gensyn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.