Efterårsjævndøgn – mindernes dag

I dag er det efterårsjævndøgn. Dag og nat er lige lange (og ja, jeg ved godt at det strengt taget, fra et astronomisk synspunkt, ikke er helt rigtigt, men næsten), og fra nu af går det mod mørkere og hyggeligere tider – en stor dag! Jeg er jo fan af efteråret, med alle dets fine farver og skønne dufte, som minder os om at værdsætte hvert eneste øjeblik for præcis dét, det er.

Ved efterårsjævndøgn mindes jeg de af mine kære, som er døde fra mig. Det er en buddhistisk tradition, som jeg taknemmeligt har taget til mig. Jeg er så heldig at jeg kun har mistet ganske få, men dem jeg har mistet, er inderligt savnet. Jeg er heldig at jeg har haft dem i mit liv, og i dag mindes jeg dem med glæde. Jeg nyder at tænke på alt det de har givet mig, og alt det de har lært mig. Selvfølgelig er jeg også sorgfuld, men sorgen er der ingen der kan tage. Den er, hvad den er, og den har godt af taknemmelighed.

img_4710

De to mennesker jeg tænker på i dag, har hver især betydet enormt meget i mit liv. Min svigerfar lærte mig at leve graciøst med livets tilskikkelser. Han var blid, men samtidig urokkelig. Han var god til livet, og fandt sine glæder hvor de var, i stedet for at rende rundt og forsøge at finde dem der, hvor han syntes de burde være. Han bøjede sig for livet, men knak aldrig. Og så var han virkelig hyggelig at lave narrestreger med 😉

img_4706

Min mormor er stadig indbegrebet af hygge og tryghed, selv i dag, så mange år efter hendes død. Hun gav mig troens glæde. Selvom hendes tro var en anden end min, viste hun mig, hvor rigt et liv kan blive, når det får lov at omfatte flere aspekter end bare de umiddelbart tilgængelige. Hun lærte mig hengivelsens glæde, og det er jeg hende evigt taknemmelig for.

I dag ofrer jeg røgelse på deres vegne. De kan ikke længere selv tilbyde ofringer, men jeg kan gøre det for dem – og det nyder jeg. Jeg ofrer også ting, de holdt af. Mit alter er aldrig skønnere end når det er fuld af de ting, som mine kære holdt af, og selve det at købe Blå Gajol og Blomme i Madeira (ting jeg aldrig ville købe til mig selv) er en fornøjelse. Jeg føler mig så tæt på dem, og på en dag som i dag kan jeg mærke deres smukke liv strejfe mit. For det er jeg også taknemmelig.

img_4907

Måske vil du også læse...

5 Comments

  1. Vil gerne komplementerer det første billede hvor er det et lækkert et!

    At miste er ikke rart men det lærer os levende at nyde hvad man har netop i nuet, for vi aner ikke hvornår vores nr bliver udtrukket…

    Efteråret og vinteren er bare tiden hvor der hygges igennem, må du og dine kære have en vidunderlig-hygge weekend.

    1. Pia says:

      Tusind tak, Louise – og god weekend til dig også!

  2. Peter Trans says:

    Elsker dig!!

  3. Jerry says:

    Flot og varmt skrevet 😍

    1. Pia says:

      Tak!

Comments are closed.