For tre år siden fik jeg taget billeder af min skønne familie. Der er sket en del siden da, så derfor blev de tvangsindlagt til endnu en af mine – indrømmet, halvskøre – fotosessioner. Ungerne havde bedt, om dog ikke vi kunne få taget nogen helt almindelige billeder, så det startede vi med.
Det gik da også fint – et lille stykke tid 😉
Derefter tog løjerne fart. Jeg ville have alle op på plankeværket, fordi det bare er så fint, når der sker noget sjovt på billeder, jo. Også en lille smule farligt, og jeg fik enkelte splinter bagi, men det var det hele værd.
Og jeg var ikke den eneste med tossede ideer – ham min elskede fik et lyst indfald, og placerede os alle omkring ældstesønnens elskede gamle bil, og det var jo spas!
Til sidst hev jeg badeboldene frem, og så forsvandt de sidste stumper af fornuft og ordentlighed. Lige som jeg gerne vil have det, og så meget mere underholdende end de stive, opstillede billeder, hvor alle ser halvt vanvittige ud. Sådan har jeg vist altid tænkt – bemærk på billedet nedenfor, hvordan jeg lykkeligt deltager i sabotagen af menighedsbørnehavens fællesfoto (med fin, hvid sløjfe og meget kort pandehår, lige foran min yndlingsbørnehavelærinde, som de jo hed dengang).
For noen fine og gøyale familiebilde,Pia. En nydelig familie har du. Tommelen opp for litt kreativitet. Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no
Ja, det hele bliver lidt sjovere, hvis man tænker en smule anderledes, ikke sandt? Mine børn er ikke helt enige, men de bliver nu oftest glade når først billederne ligger der!