Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger

 

Fanden og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger er en herlig samling af små vignetter, som på småmorbid, hverdagsmagisk facon indfanger livet som mange af os kender det, her i vores postmoderne virkelighed. Karoline Hedegaard Brander deler generøst ud af sig selv, og sætter virkeligheden i perspektiv – eller måske snarere under lup. Hun tilbyder ingen analyser eller færdige svar, men lægger bare alting på bordet, så vi kan bruge det, som vi vil.

Det er ikke ligefrem behagelig eller afslappende underholdningslæsning. Den lille novellesamling kræver noget af sin læser. Den kræver engagement, åbenhed og ærlighed – til gengæld giver den så uendeligt meget.

Samlinger kalder på favoritter, og jeg har mange. Jeg elsker fortællingen om kvinden der blev så firkantet, at hun ligeså godt kunne bestille en kiste med det samme, og den om det indre barn, der ansporer den kontrollerede kvinde til oprør. Oprør i form af en Mars-bar, altså. En af fortællingerne er så magisk og uhyggelig, at jeg blev nødt til at vende tilbage til den igen og igen; Dybet, hvor kvindens indre uro lokker hende til at forlade den trygge grund til fordel for det dybe vand.

Som ekkoer i en bundløs brønd stillede spørgsmålene sig selv, mens hun sank dybere og dybere mod bunden. Er jeg værdig til livet? Er jeg elsket? Er jeg i det hele taget til?

Et bærende tema er en fængslende fascination af døden, kombineret med en sitrende uro ved livet. Der er en tanke- og urovækkende på-grænsen-til-ensomheden fornemmelse, som går igennem alle de små historier, hvad end den viser sig som trangen til at høre til eller som besættelsen af at være ligesom. Ligesom alle de andre; slank, smuk, stærk, tjekket og i kontrol. Som alle jo er…

Jeg er meget begejstret over Karolines hverdagsmagi, og finder at jeg hele tiden har lyst til lige at vende tilbage til den ene eller den anden af fortællingerne, fordi de har så uendeligt meget at byde på. Det er dejlig sidde-ned læsning – ikke noget man lige fornøjer sig med i to minutter mens man venter på at vandet skal koge, men noget som fordrer, at man investerer af sig selv og sin tid. En dejlig kontrast til en hurtig hverdag, og et vidunderligt åndehul af koncentration.

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. Elsebeth says:

    Jeg læste engang, at man om sommeren kunne se gamle Hellerup-damer sidde på en bænk ved en ishytte i Skagen og klappe, når solen gik ned! Det, syntes jeg, lød som en vittighed.
    Men da jeg en sommer var i Skagen med en ven, kom vi forbi stedet. OG ganske rigtigt; da solen gik ned, sad der nogle gamle damer på en bænk – og klappede. “De skulle da hellere tage hjem og klappe, når de vågnede om morgenen!” sagde jeg til min ven.

    1. Hahaha – ja, nogen gange får vi lidt bagvendt fat på livet

  2. Elsebeth says:

    Og er man rigtig heldig, får man helt rigtig fat på døden, mens man er barn – du får en mail fra mig …

    1. Tak for din mail ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.