Hvis I læste mine Søndags Snapshots forleden, kommer dette indlæg næppe som en overraskelse.
Jeg er blevet farmor.
Endelig, igen. Og det er bare det allerstørste. Det er alt det ømme og rørende og smukke ved at få et barn, fraregnet ansvaret og bekymringerne – bare ren, destilleret glæde. Og fryd.
Lille John kom til verden mandag morgen, efter en brav kamp fra hans seje, stærke, fantastiske mors side. Jeg havde været så uendeligt heldig at blive inviteret med til fødslen, og ingen ord kan nogensinde beskrive den oplevelse. Min respekt for menneskekroppen og dens overvældende egenskaber er steget endnu en grad – og min respekt for kvindekønnets ubegribelige evne til at bringe nyt liv ind i verden kender ingen grænser. Men størst af alt er kærligheden. Kærligheden til John, og kærligheden til min prinsesse; hans helt utrolige mor, og til hans far, som jo altid vil være min lille baby.
Jeg er helt på det rene med at det, sådan for en kosmisk betragtning, ikke er noget særligt med et nyt liv. Det sker jo hele tiden, og nogen vil endda påstå, at det er selve meningen med livet: at genskabe sig selv. Men på individdets plan er det uden tvivl Det Største. Det mest utrolige, og på en måde også det mest foruroligende. For når man selv bliver forældre, bliver man jo samtidig med ét slag til en af De Voksne! Jeg husker tydeligt fornemmelsen, da jeg landede derhjemme med min nyfødte for allerførste gang – den boblende fornemmelse af at være sluppet afsted med noget fantastisk. Og fornemmelsen af, at der manglede en mulighed for at kalde på en voksen 🙂
De næste dage regner jeg med at befinde mig i en bobbel af babyglæde med barnemirakelbarnet, men vi ses snart igen!
Tillykke – du har ret, det er det største og skal nydes fuldt ud.
Det skal det – og det gør jeg 🙂 Tak.
Tillykke – så dejligt – og han ser sød og fin ud. Kh. Birgitte
Tak Birgitte! Han er vældig fin, og nu er han omsider hjemme 🙂
Han er SÅ smuk, vidunderlig, dejlig og perfekt
Dét er han!! Han ligner vist sin farmor 😉
Faktisk ligner John sin far – men han er jo også smuk, vidunderlig, dejlig og perfekt. Ligesom sin faster.
Stort tillykke! Du har så evig ret i dine betragtninger. Selv går jeg og venter på barnebarn 2 og 3 i hhv. slut-april og start-maj. Og jeg glæder mig til den fornemmelse, du beskriver så levende.
Uh ja, børnebørn er livets dessert <3 Held og lykke med dine!
Hjerteligt til lykke til jer alle sammen ❤️
Tusind tak, Nana. De er på vek hjem nu, og jeg kan slet ikke vente 🙂
Gratulerer med barnebarnet og det er en så stor glede å bli farmor/mormor at det er vanskelig å beskrive. Barnebarn er de mest vidunderlige barn, hvert eneste et.
Tusind tak Ingrid. Det er i sandhed noget helt særligt ❤️