Sidste søndag havde vi kalas af den allerfineste slags her i huset. Vi fejrede husets kommende baby på brasiliansk maner, og den slags er aldrig kedeligt! Denne gang handlede festen om afsløringen af babys køn – og vi var selvfølgelig gået all in på dekorationerne…
Det er nu ikke dem, jeg vil skrive en masse om, al den stund at det alt sammen er sager, som jeg har vist før: pompomer, vifter og foldede poser. Jeg vil i stedet fortælle lidt om selve festen, både de brasilianske traditioner, og min egen lille tilføjelse.
Sådan en Cha de Revelação indeholder kage, lege, mere kage, og så selvfølgelig selve afsløringen, som er højdepunktet, ikke mindst for de spændte forældre! Vi havde valgt, at afsløringen skulle foregå ved at de vordende forældre åbnede en stor trækiste, så lyseblå heliumballoner væltede ud. Eftersom det var Peter og jeg som havde fyldt kisten, blev vi ikke specielt overraskede – men det gjorde forældrene, som åbenbart ikke var klar over, hvor ferm en løgner jeg er. Er egentlig ikke helt sikker på, at det er En God Ting, men i dette tilfælde var det bekvemt 😉
Jeg havde hæklet en fin Stinna Stork til baby, for alle ved jo godt, hvor babyer kommer fra. Den er hæklet i bomuldsgarn, i rød, sort og hvid. I oplysningens navn havde jeg udstyret storken med et lyserødt stetoskop og en lyseblå jordemodertaske, bare for nøjagtighedens skyld… Og jordemodertasken tjener så yderligere som opbevaringssted for en samling små sedler, som baby kan få med sig ud i livet. Jeg bad nemlig alle skrive et lille brev med en bøn eller et ønske for baby og hans fremtidige liv.
Vi delte en dejlig, stille stund, hvor vi hver især reflekterede over, hvad vi allermest ville ønske for lille John. For ja: navnet er allerede kendt. Ifølge brasiliansk skik ligger navnet fast, længe før barnet er født, og John skal opkaldes efter sin oldefar, Jørn, dog med en lille tillempelse af stavemåden, så han ikke får alt for meget besvær ud af det i sit internationale liv.
Der er noget uendeligt rørende over at give sig selv lov til at dvæle ved det mirakel, et nyt menneskeliv er. Alle de mange muligheder. De glæder han vil nyde, de sorger han må stå igennem. Livet, kort sagt, på godt og ondt. Det er næsten ubærligt at forestille sig, at også han vil møde ufred og fortræd, men det er jo desværre selve livets natur. At det går op og ned. At det ind imellem gør ondt. Men også at der næsten altid er noget fint at finde, hvis man kigger godt nok efter. Og det er i virkeligheden nok min inderligste bøn for ham: At han må finde evnen til at kigge efter. Og så selvfølgelig, at hans glæder må blive mange og nemme at få øje på!
Jeg synes det lyder som en helt igennem herlig tradition! Der er noget helt særligt over at gøre så meget ud af de forskellige begivenheder. De varer på en måde længere! Og jeg tror gerne på at de brasilianske sammenkomster aldrig er kedelige 🙂
Jeg kan ikke påstå at have et stort kendskab til Brasilien og deres skikke, mit eneste kendskab er en 4 års fødselsdag for mange år siden. Min yngste datter gik i bhv med en dreng, hvis mor var brasilianer. Alle de små børnehave kammerater + forældre var inviteret, samt familie, venner og guderne må vide hvem 🙂 (Jeg har end ikke tal på, hvor mange vi var)
Slaget stod i det lokale forsamlingshus med hjemmebagt kage i rå mængder, musik og samba, udklædning og lege. Jeg har aldrig, hverken før eller senere, været til en så helt igennem festlig 4 års fødselsdagsfest. Ja, fest i det hele taget, – jeg husker det, som var det igår, selvom det snart er 20 år siden 😀
Det lyder som en fantastisk fødselsdagsfest!! Jeg tror vi kunne lære en masse om at feste igennem (uden alkohol, som tilsyneladende sjældent spiller nogen større rolle i brasilianske fester), og turde orke lidt mere sjov og samba!
Jeg tar av meg hatten og bukker i støvet for deg, Pia. For en jobb du har hatt og så fint som du har pyntet og stelt istand. Og all pynten du har laget. Jeg er målløs. Jeg skulle ønske vi også kunne hatt mer av slike festligheter jer hos oss. Så gøy som det ser ut. Lille John er heldig som blir født inn i en så hengiven, omsorgsfull og kjærlig familie.
Tak for det, Ingrid! Min svigerdatter har nu hjulpet meget til denne gang 🙂