I går trak jeg i (endnu) et julegaveoutfit, og lokkede ham min elskede ned til Cala Rajada for at gå en tur.
Cala Rajada i august er måske ikke Den Gode Smags højborg (hvordan den så end ser ud…), men nu i januar er her ganske fint. Nede under alle turisterne i varierende grader af afklædthed gemmer der sig en helt fornuftig lille by, med hyggelige små butikker, barer og restauranter. Man behøver jo ikke at gå på Bierkneipe ? der ER alternativer, endda ganske kære. Og strandene, de er bare fine året rundt.
Strik fra Acne, bukser fra Isabel Marant Etoile, sko fra Lloyd?s. Tasken fra Proenza Schouler og tørklædet fra Merino Possum er et par gamle favoritter, som jeg vist aldrig får nok af.
Jeg elsker stadig min skinny jeans, t-shirt/skjorte og læderjakke/blazer-uniform, men ind imellem er det nu meget rart med en afveksling. Med et par herrebukser og en chunky strik får jeg en smule variation, men er stadig solidt plantet indenfor min komfortzone. Baby steps 😉
Godt nytår! Sikke skønne billeder og dejligt kluns! ELSKER Acne! ❤️
Tak! Ja, Acne går vist lige i vores skandinaviske hjerter – er i hvert fald altid et hit i mit klædeskab 🙂