I dag sker der hele to dejlige ting. Den bedste julebog jeg endnu har haft fingrene i, bliver udgivet – og jeg har fødselsdag. Det er jo storslået! Så storslået, at jeg faktisk tænker, at forlaget Alhambra muligvis har haft mig i tankerne, da de fastsatte datoen. Deres anmeldereksemplar var i hvert fald den bedste fødselsdagsgave, jeg kunne forestille mig.
Julen varer længe… af Francesca Hornak er ganske enkelt Den Perfekte Julebog. Letlæst og hurtig, dragende og fængslende. Siderne vender nærmest sig selv, endda ud på de små timer, længe efter man har indset, at man virkelig burde sove. Et familiedrama af den omfattende slags, hvor de enkelte familiemedlemmers private dramaer fletter sig sammen på godt og ondt, alt sammen sat i den engelske juls charmerende kulisse.
Familien Birch er i karantæne på deres landsted i Blakenham julen over, fordi deres ældste datter, Oliva, er hjemme på besøg fra Liberia, hvor hun ellers arbejder med at bekæmpe Haag-virussen, som hærger landet.
Olivia skal prøve at finde sine ben hjemme i den engelske tryghed og overflod, og samtidig skal hun skjule sin stormende forelskelse i kollegaen Sean. Det er nemlig en forbudt forelskelse, idet der hersker et absolut berøringsforbud nødhjælpsarbejderne imellem. Da hun kan læse i nyhederne, at Sean er angrebet af Haag-virussen, bliver hun både panisk angst for hans liv, og dobbelt besluttet på at holde på deres hemmelighed.
Den yngste datter, Phoebe, er nyforlovet. Hun elsker at være nyforlovet – men elsker hun sin forlovede? Og er han helt så perfekt i rollen som brudgom, som hun havde forestillet sig?
Far Andrew har fået et par urovækkende emails fra en søn, han intet anede om. En søn, som blev undfanget ofr længe siden, tilbage da Andrew kun lige var blevet kæreste med Emma.
Sønnen, Jesse, blev bortadopteret som lille, og har netop lært faderens identitet at kende. Han er opvokset i LA, og har romantiske drømme om at møde sin biologiske far midt i den strenge engelske vinter, hvorfor han er rejst til Blakenham.
Mor Emma har på sin side også rigeligt at se til. Hun har nemlig fået en kræftdiagnose, som hun ikke magter at dele med sin familie i julen.
Alle er således fuldkommen optaget af sig selv og deres egne problemer – men selvfølgelig kommer de til at støde sammen, og selvfølgelig kan de ikke holde deres hemmeligheder skjult. Og det kommer der en medrivende historie ud af, som jeg i hvert fald nød i fulde drag. Jeg læste den stort set i ét stræk, og lod mig villigt begejstre af stemningen og det egentlig ret omfattende persongalleri. Alle bogens personer er nemlig, uden undtagelse, tegnet med medleven og indføling, og det gør dem interessante. Fortællerstemmen overlades på skift til dem hver især, og det gøres så elegant, at vi får et overraskende fint indblik i de forskellige karakterer. Ofte synes jeg, når en fortællerstemme skifter mellem mange personer, at visse af dem bliver til karikaturer, men her sad jeg med en oplevelse af, at jeg kendte dem alle. Holdt af dem endda, deres åbenlyse mangler til trods. For ingen er helt igennem god, og ingen er helt igennem skidt, og det er jo sådan mennesket er.
Hvis du er har samme svaghed for julebøger som jeg, vil du elske Julen varer længe… Den hører nemlig til den fine ende. Den er så god, at den stadig ville fungere, selvom du tog julen ud af den – men hvor ville det dog være en skam, for hvem vil vel nogensinde fjerne julen nogen steder fra? Og nu vi er ved det, så vil jeg begynde at fordele den første julepynt rundt omkring i huset, for efter min fødselsdag må man godt. I hvert fald sådan i det små.
