Anna Anbefaler: En flænge i himlen

Så er det tid til endnu en af Annas Anbefalinger. Min niece Anna anmelder fra tid til anden bøger for børn og unge herinde, og lige nu kan hun måske komme med ideer til julegaver til familiens unge? Hun er i hvert fald svært begejstret for En flænge i himlen – og hvad er vel bedre end hårde, firkantede pakker under træet? Så jeg giver ordet til Anna:
Denne bog er sponsoreret af Saxo som har været så søde at give mig et abonnement på deres app Saxo Premium.

En flænge i himlen af John Green

Hazel Grace bor i Indianapolis og har kræft. Hazel har haft lungekræft hele sit 17 år lange liv og hun ved at hun vil komme til at dø før sine forældre. Hazel starter i en gruppe hvor man kan snakke om sin kræft. Hazel møder Isaac som har kræft i øjet og som tager sin ven med, Augustus Waters.
Augustus Waters er KF (kræftfri) men Hazel og Augustus falder i snak og Augustus tager Hazel med hjem. De hygger sig og Hazel låner sin ynglingsbog ud til Augustus. De syntes begge to at der burde være en 2’er men det er der ikke, så de kontakter forfatteren for at få svar fra bogen. Forfatteren skriver tilbage til dem, at han rigtig gerne vil fortælle resten af historien, men at han så vil mødes ansigt til ansigt.
Problemet er bare at han bor i Amsterdam. Hazel og Augustus’ venskab udvikler sig. De snakker sammen hver dag og en dag inviterer Augustus Hazel på picnic. Han fortæller at han godt kan få dem til Amsterdam så de kan få svar, men det er ikke sikkert at Hazel’s læger vil lade hende rejse ud af landet. Men det viser sig at der er langt større problemer de skal tackle sammen..
Bliver Augustus og Hazel mere end bare gode venner? Kommer de til Amsterdam for at få svar? Du bliver nok nødt til at læse bogen for at finde ud af det.
Jeg syntes at det var en virkelig god bog. Jeg har længe ønsket at læse den så da jeg fandt den hos Saxo begyndte jeg straks at læse den. Bogen slutter virkelig trist og det er den i det hele taget men det er også en kærlighedsbog. Når jeg tænker tilbage på den her bog bliver jeg både trist men også rigtig glad for den er begge dele. Jeg tror hvis man har prøvet at miste en til kræft er det en endnu bedre bog at læse.
Kærlig hilsen,
Anna.

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Vibeke Lippold says:

    Jeg har ikke læst bogen men set filmen. Og sikke en tårerperser!!
    Den er rigtig god men også sørgelig og den minder os om at vi skal huske at værdsætte vores liv så længe vi har det 🙂
    God dag 🙂
    Kh Vibeke

    1. Hej Vibeke, jeg har stadig filmen til gode – det lyder som om jeg godt kan glæde mig!
      Knus, Pia

Comments are closed.