Nytår er en stor ting i buddhismen. Man fejrer årsskiftet ved at lægge det gamle år bag sig, og virkelig give slip på det, så man er klar til at tage imod det nye. Vi ringer 108 gange med klokken i templet for at markere overgangen, og lægge 108 besværligheder og tunge ting fra os, lærer hvad der er at lære af det, og retter opmærksomheden mod det, der er lige nu.
Vi skaber selv vores liv. Det lyder lidt smart, og ikke altid så sjovt, for hvad nu med alle de gyselige ting, der ind imellem vælter ned over os; har vi selv skabt dem? Vel, rigtig mange af dem har vi – vi har bare ikke været opmærksomme på det. Nogen af dem har vi lagt grunden til for lang tid siden, uden overhovedet at have tanke på konsekvenserne. Og det vi i hvert fald vælger, bevidst og lige nu og her, er hvordan vi vil leve med dem.
Nytårsmeditationen i templet handler om vores død. Vi gennemgår vores egen død og begravelse, og får dermed lejlighed til at kigge på, om vi vælger vores liv med tilstrækkelig omhu. Hvis du døde i dag, var der så noget, du ville ønske, du havde gjort? Noget du gerne ville have taget dig tid til? Eftersom ingen af os kender vores dødsdag, er det bare om at komme i gang!
De små sedler, man kan se under Buddhaen, er årets nytårsfortsætter. Vi gemmer dem fra år til år, og det er altid sjovt at genlæse sine tanker året efter!
I år skal mit liv handle om at vælge til. Mere konkret om at tilvælge alle aspekter af mine valg, for det er jeg ikke altid så god til. For nu at give et par banale eksempler, så har jeg valgt, at jeg gerne vil have glæden ved et rent og hyggeligt hjem – og alligevel kan jeg blive helt grotesk knotten, når jeg gør rent… På samme måde har jeg valgt, at jeg gerne vil være rar ved mine kære, og ikke desto mindre kan jeg komme til at føle mig irritabel og ufri, når jeg gør noget for dem, som jeg egentlig ikke har lyst til.
I år vil jeg være omhyggelig med mine valg, og følge dem helt til dørs. Jeg vil favne alle aspekter af dem, og dermed befri mig selv for en hel masse gnaven Pia.
Og jeg skal nok få lejlighed til at øve mig, for vi har i fællesskab besluttet, at 2020 skal være året, hvor vores lille gule gård får en ordentlig overhaling! De sidste 4-5 år har vi stort set bare ladet stå til, og det slipper man ikke afsted med, når man bor et sted, som er mere end 100 år gammelt… Der skal gøres en masse, og det glæder jeg mig vældigt til. Også til slæbearbejdet, de tidlige morgner, malerkosten og de trange kår, når vi rykker rundt fra sted til sted for at give plads til arbejdet. Tror jeg nok 😉
Rigtig godt nytår til alle jer – og måtte alle jeres ønsker for det kommende år gå i opfyldelse, uanset om de er formuleret som nytårsfortsætter eller ej!
