Lige om lidt er det nytår. Nytårsaften er jo sådan en festlig lille sag, og derfor vil jeg dele en meditation vi altid laver i templet til nytår, bare sådan for at bidrage til festlighederne. Til nytår mediterer vi nemlig over vores egen død.
Se, dét er festligt på en helt ny måde!
Døden fylder en del i buddhismen. Døden er den eneste oplevelse, vi kan være helt sikre på at få, og det er en så skelsættende begivenhed, at det (for mig) giver mening at øve sig på den. En velkommen sidegevinst er den selvindsigt man vinder undervejs, og den enorme livsglæde der naturligt følger, når man har døden som følgesvend.
Selvindsigten kommer, når du får oparbejdet mod til at se dig selv og din egen død i øjnene. Måske opdager du, at døden slet ikke er helt så skræmmende, som du havde forestillet dig – eller omvendt, du opdager, at den historie du har fortalt dig selv om at du ikke er bange for døden, er netop bare dét: en historie. Uanset hvad, så er selvindsigt altid et bedre udgangspunkt end fortrængninger og historier.
Livsglæden kommer helt naturligt, når det går op for én, at man rent faktisk skal dø. At livet ikke varer evigt. At tiden er kostbar, og livet i bund og grund er så kort som et pust af vind.
Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.
Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.
Alle må vi stræbe efter at vågne…
AT VÅGNE!
Værdsæt hele dit liv.
Sådan lyder vores aftenvers, som vi læser efter aftenmeditationerne – og det er så fint, at det udmærket kan læses hver dag.
Nytårsmeditationen er designet til at gøre det klart for os, om vi lever som vi allerhelst vil. Om vores idealer informerer vores adfærd, eller kun vores forestillinger…
Nytårsmeditation
Start med at se dig selv på dit dødsleje. Se livet ebbe ud. Se kroppen synke sammen, musklerne slappes, og huden blive løs.
Du er død. Hvordan har du det med dét? Er der fortrydelse, ærgrelse – er der noget du ikke fik gjort? Er du træt af, at sokkerne stadig ikke er farvesorteret og du ikke nåede sidste afsnit af The Blacklist, eller er der andre ting der presser sig på?
Se så din egen begravelse. Du ligger i kisten; dine kære står omkring dig. Hvad siger de? (Det følger af præmissen, at du ikke kan høre hvad de egentlig vil sige. Du kan høre, hvad du tror, de vil sige. Det er godt nok til formålet.)
Kender de dig? Var du god nok til at vise dem, hvem du var? Levede du et bevidst og tydeligt liv, levede du efter dine idealer? Valgte du med omhu?
Efter meditationen har du fleste fået indkredset ét eller flere områder, de med fordel kunne rette op på. Hvis det også er tilfældet for dig, har du måske lyst til at skrive det ned, og give dig selv et løfte om at gøre anderledes. I templet kan man skrive en lille besked til sig selv; en sammenfoldet seddel med ens navn udenpå, som så bliver placeret på alteret, og den seddel vil man blive præsenteret for et par gange i årets løb, så ens løfter bliver holdt levende i sindet. Du kan gøre det samme derhjemme, og eventuelt aftale med en ven, at I præsenterer hinanden for jeres sedler i årets løb -altid sjovt at blive mindet om sine løfter, jo!
Med dette vil jeg ønske jer alle et helt forrygende godt nyt år. Jeg håber vi ‘ses’ en masse i årets løb – pas godt på jer selv og andre, og husk at vi skal nyde livet mens vi har det.
En smule beskeden taknemmelighed over, at dødslejet stadig er et par årtier væk, (forhåbentlig) klæder de fleste, fremfor brok og smålig bekymring – selvom jeg også selv falder i den gryde ind i mellem 🙂 Men det giver nemlig både ro og livsglæde, at tænke og mærke efter hvad der egentlig tæller. Så ér det jo ikke så pissé vigtigt om man har klippet håret skævt, tabt hundrede kroner ud af pungen eller at vejrudsigten sender sne – for tænk sig, man er sund og rask, og dem omkring mig ligeså. Så medmindre en spritbilist er på færde, så er der god sandsynlighed for, at der er mange gode år at løbe på, som kan udnyttes rigtig godt, hvis du vil og arbejder for det. Og dét er svært ikke, at være taknemmelig for (:
– A
Helt enig! Godt – og taknemmeligt! – nytår til dig 🙂