At tage en beslutning… jamen hvor svært kan det være? Meget svært. I hvert fald ifølge min personlige erfaring. Eller… i virkeligheden er det jo ikke rigtig det med at tage beslutningen, som er svært – det er mere det der med at holde fast i den.
Sådan er jeg ikke den eneste der har det. Det ved jeg, blandt andet fordi den buddhistiske tradition har gjort meget for at hjælpe folk med at overveje deres beslutninger grundigt, før de træffer dem. Eller i hvert fald før de handler på dem.
En af de mest velkendte måder at hjælpe folk til at træffe velovervejede beslutninger, er den måde, man modtager folk i et tempel på. Altså hvis man kommer dertil med ønsket om at finde en lærer at gå i træning hos – ikke hvis man bare kommer som gæst!
Billedet her tog jeg i Enryaky-ji templet på Hiei-bjerget, lidt udenfor Kyoto – i mange år mit spirituelle hjemsted, og i dén grad et besøg værd, skulle man være på de kanter!
Traditionelt er potentielle elever blevet efterladt udenfor templets port i dagevis, overladt til sult og tørst, elementernes rasen, og ikke mindst deres egen tvivl. De fik ganske enkelt lov til at tænke over tingene. Og denne tænkepause fik de, før de traf den endelige beslutning.
Det kunne vi nok godt lære lidt af. Vores kultur bygger på øjeblikkelig tilfredsstillelse, og vi er meget sjældent indstillede på at vente. Eller på at tænke os om…
Selv måtte jeg vente godt to år, før jeg for alvor kunne starte min buddhistiske træning, og det var da ikke super sjovt for mig og min svulmende selvfølelse. Til gengæld var det både sundt og nødvendigt, og det betød at jeg havde lejlighed til at tjekke og gen-tjekke min beslutning, inden jeg kunne få lejlighed til at handle på den. Og dét betød så igen, at når jeg under træningen mødte vanskeligheder, så var jeg helt indstillet på at overvinde dem, og det faldt mig aldrig nogensinde ind at give op.
Når potentielle elever kommer til vores danske tempel, lukker vi dem pænt indenfor. De bliver ikke efterladt ude på gårdspladsen, for det ville være noget roderi. Men de bliver alligevel bedt om at tænke sig om – og også mere end én gang. Det kan virke stødende, nærmest provokerende, sådan at blive sat i venteposition udenfor et fællesskab; stå og kigge ind, uden at blive lukket ind i varmen. Det kan forekomme elitært og kult-agtigt – men det handler faktisk bare om at hjælpe folk til at forstå, at store beslutninger kræver store overvejelser. Og det er lærdom, man uden videre kan tage med sig videre ud i livet!
Hvis du ind imellem kunne have brug for at et motiverende skub, men ikke lige har et tempel i nærheden at få det fra, kan du måske have glæde af de motivationsideer, jeg gav i forbindelse med mit meditationskursus.
