Langsom Lørdag – om at vælge sit familieliv

At vælge sit familieliv – hvordan gør man lige dét? Ja, helt grundlæggende så ser man på rammerne, og man ser på drømmene, og så finder man ud af, hvordan de to bedst muligt kan mødes. Og derefter lærer man at holde ud, at de sjældent (eller aldrig) mødes helt.

Familieliv er jo noget der involverer andre, enten i ønskeform (hvis man for eksempel ikke kan få den familie, man så inderligt drømmer om), eller i real-tid (når man sidder dér med en flok uregerlige brushoveder, som slet ikke respekterer ens drøm om Carl Larson’ske drømmescenarier med harmoniske, hvidklædte unger i blødt lys).

Men det handler om at få det bedste ud af dét man nu engang har. Man må tage et grundigt kig på sit familieliv, og se om ens prioriteringer rent faktisk spiller sammen med ens drømme. Hvis man gerne vil have et familieliv, som er mere end bare en skueplads for folk der er på vej andre steder hen, må man aktivt vælge det – og finde ud af at håndtere de følgende konsekvenser. Læs for eksempel Tiden Tæller, som giver et fremragende eksempel på en familie, som valgte anderledes.

At vælge sit familieliv betyder også nogen gange, at man smertefuldt må indse, at ens familie lige nu ikke er, hvad man drømmer om. Alle vil på et tidspunkt møde fortvivlelsen ved at mangle nogen. Der er ingen ord, der kan hjælpe. Den slags sorg kan andre ikke tale væk – den må man prøve at finde en måde at rumme. Det kan forekomme helt umuligt, men sagen er, at uanset om man lærer at rumme det eller ej, vil tingene jo være, som tingene er. Jeg har slet ikke ord for at udtrykke min medfølelse med jer, som mangler nogen. Det er forfærdeligt, lammende, og det hjælper overhovedet ikke at vide, at også denne smerte vil svinde. Men det gør den. Heldigvis.

vælge sit familieliv

Måske vil du også læse...