Langsom Lørdag – om karma

Rigtig mange af de spørgsmål der stilles om buddhismen, handler om karma. Karma-begrebet er faktisk ret simpelt; en indlysende erkendelse af, at ingenting sker af sig selv, men at alle ting skabes af årsager og omstændigheder. Og alligevel er der en masse tvivl om, hvad det egentlig betyder, det der karma.

Nogen får det forvirret med en moralsk, personlig tildeling af straf og belønning. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at karma blot er et udtryk for ganske almindelige årsagssammenhænge – hvis A, så B. Karma fungerer fuldkommen som tyngdeloven eller andre naturlove; når dette sker, følger dette, helt upersonligt og uden nid og nag. Der er vel ingen af os som føler os specielt trykket, dømt eller overvåget af tyngdeloven? Generet, ja, måske særligt under omstændigheder hvor man ikke er optimalt fungerende… men ikke dømt.

Nogen finder trøst i strenge tider i tanken om at “der er en god grund til alting”. Den type tankegang har ikke nødvendigvis meget med karma at gøre. Den peger snarere hen imod en ide om en eller anden form for ultimativ årsag – en guddom eller guddommelig kraft. Der er årsager og omstændigheder bag alting, men de er ikke nødvendigvis i sig selv gode eller dårlige. De er bare.

Andre forestiller sig karma som en slags ”lektioner i livet”, der følger en eller anden master-plan, som universet udfoldes i henhold til, ofte tænkt som indeholdende en belønning i den sidste ende. Det er ikke svært at forstå, hvordan den slags tanker opstår. Det er på en eller anden måde nemmere at udholde lidelse, hvis man kan bilde sig selv ind, at der er en mening med den.

Men hvad nu hvis der ikke er nogen højere mening? Hvad nu hvis lidelse bare er en del af livet? Hvis vi virkelig tør tage den ide til os, behøver vi måske ikke skulle kæmpe med vores sårede retfærdighedsfølelse, hver gang vi støder på sorg og skuffelse. “Hvorfor skulle det lige ske for mig?”, bliver ikke længere et relevant spørgsmål – for lidelse er en del af livet, og det er præmissen for alt levende.

En almindelig misforståelse er at forvirre karma med skæbne. Den måde karma udfolder sig på – den måde vi reagerer på verden omkring os, den måde vi skaber vores fremtidige liv – er ikke determineret, og man vil aldrig kunne pege på én bestemt handling som årsag til én bestemt hændelse. Og selvom vores oplevelse af verden er formet og farvet af vores opsamlede karma, er det vigtigt at huske, at vi altid har frihed til at vælge, hvordan vi ønsker at reagere.

Det føles ikke altid, som om vi er frie til vælge. Nogen gange opleves det som om de andre vælger for os, men selvom der helt sikkert er tilfælde, hvor de andre ville ønske at det var sådan, så er det altså i sidste ende kun os selv, der tænker i vores eget hoved. Over tid bliver vores tanker til følelser, følelser bliver til stemninger, stemninger bliver til karaktertræk. Vores karaktertræk er typisk det, vi genkender som “os”, men det starter altid med tanken, og med vores valg.

Der er en enorm frihed, og hel masse ansvar, indbygget i karmabegrebet. Du pakker din fremtids rygsæk hver dag, hvert eneste øjeblik. Du bestemmer i sidste ende selv, hvem og hvad du vil være, så hvis du vil være rar ved dig selv, vil jeg foreslå at du gør noget i dag, som dit fremtidige jeg bliver glad for!