Langsom Lørdag – om opmærksomhed, og om skønheden i alting

Hvis der er én ting, der gøre kan alting meget bedre, er det tid. Eller måske rettere opmærksomhed. Helt præcist taler jeg om tid til at være opmærksom på alt, hvad der er. Tid til at minde sig selv om, at dét der er, er ens eget liv, og at den slags ikke må gå til spilde, fordi vi får ikke mere af det. Tværtimod får vi mindre dag for dag.

Det kan lyde lidt højtravende, og måske temmelig søgt, det der med at stoppe og dufte til roserne. Men de er der jo alligevel, roserne – uanset hvilken form de nu måtte have – så hvorfor dog ikke dufte til dem?

Søndag morgen stod jeg frygteligt tidligt op for at se blodmånen. Sidst der var blodmåne, var jeg i tilbagetrækning med en håndfuld gode venner, og vi var ude på vores tidlige gåtur ved firetiden om morgenen. Og dér stod den så, månen, noget så umanerligt flot, lige over gården. Jeg ønskede at se den igen, men det blev ikke denne gang, for det var helt overskyet herude mandag morgen. Til gengæld fik jeg fornøjelsen af store, tykke bløde snefnug, der langsomt begravede alt i et tyst, hvidt tæppe, og det var godt.

Torsdag morgen skulle jeg have været til Mallorca. Jeg knuselsker den lille ø, som behandlede os så pænt, da vi i periode boede dernede, og havde virkelig glædet mig til et gensyn. Desværre måtte jeg sande, at sygdom er hver mands herre, og turde ikke boarde et fly med min nyerhvervede maveforkølelse. Jeg måtte blive hjemme, og da den værste skuffelse havde lagt sig, var det egentlig meget hyggeligt at stå der med fire blanke dage (løgn. Tre dage, for den første var jeg ikke meget bevendt), som jeg kunne bruge, ganske som jeg ville.

Og det er vel egentlig min pointe: Vi får ikke altid hvad vi ønsker os – men hvis vi kigger efter, er det vi får, måske for fint at vende ryggen til? Der er skønhed i alt, selv de mørkeste stunder (som min skuffelse over en blodmåne i skjul, eller en aflyst Mallorcatur jo trods alt ikke hører til, men det tjener alligevel som udmærkede eksempler). Nogen gange kan det bare føles alt for tungt at vælge at være let. Vores opgave er at huske på, at det er et valg, og ét som er værd at tage. Også selvom det kræver både tid og opmærksomhed.

Jeg har gjort mig rigtig meget umage for at dufte til alle de roser, jeg har mødt på min vej. Jeg har nydt solopgange, blidt aftenlys, og alt muligt ind imellem. Og så har jeg husket at drikke en kop te til.

opmærksomhed

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Hanne says:

    Meget smukt skrevet. Nu vil jeg gå ud på min morgentur i snevejr med hunden – og nyde hvert sekundt.
    Bh
    Hanne

    1. Det lyder dejligt – håber det blev en skøn tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.