Søndags Snapshots

Hov. Jeg vendte mig lige om et øjeblik, og så var ugen gået..?! Heldigvis kan jeg genopleve dens mange skønne stunder ved hjælp af de vidunderlige billeder, min telefon flyder over med. Nogle af ugens højdepunkter:

Havearbejde.

I regnvejr, ganske vist, men hyggeligt og løfterigt ikke desto mindre. Drømmer allerede om alle de lange, lyse sommeraftner jeg skal tilbringe herude – så meget desto mere, fordi vi i år faktisk har planlagt at holde en del af sommerferien i Danmark.

Æblegrene fra haven

Nok den dejligste forårsbebuder af dem alle, og nok til at løfte selv den tristeste gråvejrsdag.

Barnehunden

Nej, det hedder det jo nok ikke, men altså, når barnets barn hedder barnebarnet..? Vidunderligt at have ham på besøg, i hvert fald. Kan aldrig få nok bløde hundeører at nusse.

En fantastisk film

Vi så Collateral Beauty i Brasilien, og jeg elskede den. Blev nødt til at gense den herhjemme (det var det der med regnvejret igen), og mums, for en herlig lille film. Den er egentlig svær at sige så meget om, uden at komme til at sige for meget, så jeg vil bare lige dele mit nye yndlings romantiske citat:

I wish we could be strangers again.

Fra sørgmodig eksmand til ekshustru – hvor smukt er det ikke?

Næste uge byder på endnu mere hjemmeliv: stakkevis af gode bøger, den nye sæson af Billions, lange traveture i forårsskoven, og et køkkeneksperiment jeg længe har drømt om. Det kommer næppe bag på nogen at det er i den søde ende, så stay tuned, hvis du er en slikmund.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Ja hvor fort går ikke tiden, altfor fort. Jeg leste et sitat et sted, og var som følger; In every old man there is a boy wondering what the hell happened?

    1. Hahahaha – ja hvem kender ikke det??

Comments are closed.