Minder fra Rio de Janeiro – 9 uundværlige souvenirs

Når man rejser omkring i verden, har man et vist ansvar. Man er ganske enkelt moralsk forpligtet til at støtte de lande, man besøger, og hvordan gør man vel det bedre, end ved at give det lokale forretningsliv en saltvandsindsprøjtning 😉

I Rio kan man enten vælge den måske lidt kedelige, og i hvert fald helt igennem genkendelige, form for shopping, hvor man sætter kurs mod et gigantisk mall, og lynhurtigt udsøger sig de kædebutikker, som man kender hjemmefra. For selvfølgelig er både Zara, H&M, og alle de verdensberømte luksusbrands repræsenteret her – deres varer er bare typisk ret dyre, fordi Brasilien pålægger udenlandske varer en ret voldsom importmoms.

Men man kan også vælge at fokusere på de lækre, brasilianske mærker, hvor man får voldsomt meget kvalitet for pengene. Især lædervarer er enestående hernede, både i kvalitet og design, men listen over fristende køb er lang. Mit bud på 9 souvenirs, man absolut bør have med hjem fra Rio, er følgende:

– Lædervarer; både sko og tasker. Totalt yndlingssouvenir.
– Havianas / Ipanemas. De koster en brøkdel af, hvad man giver for dem hjemme, og udvalget er enormt.
– Bikinier. Med vilje i flertal, for det er svært at nøjes med én.
– Bijouteri og halvædelstene, til priser der får tårerne til at stige op i øjnene.
– Sportstøj. Tjekket, farvestrålende på den fede måde, og måske ikke helt passende til min alder, men det har jeg valgt at se stort på (se mit indlæg om, hvad kvinder over 30 bør bære). Priserne er mere end rimelige, så det eneste problem er egentlig at komme overens med, at jeg hernede er størrelse lige-før-flodhest.
– Bøger. Hvis ens portugisiske er lidt rustent (eller, som mit tilfælde; stort set ikke-eksisterende), giver det måske mening at holde sig til de flotte fotobøger eller Paolo Coelhos vidunderlige eventyr, der mange steder sælges i engelske oversættelser.
– Pareo’er. De sælges alle vegne, og bruges til nærmest alt – som håndklæde, tæppe, sarong osv. Billige, farvestrålende og helt uundværlige.
– Tapioca. Mel af maniok-roden, som drysses på en pande og steges til de lækreste, sunde (!) pandekager. Det kan fint fryses ved hjemkomsten, hvis ikke man bruger det hele med det samme. Kan også fås i specialforetninger i Danmark, men til en helt anden pris.
– Cachaca; den lokale brændevin, som er hovedingrediensen i Caipirinha. Kan købes i små, buttede plastikflasker til ingen penge, eller i flotte slebne flakoner til en en mindre formue.

Arezzo er totalt yndlingsbutik for mig, Jeg er simpelthen ikke rigtig ankommet i Brasilien, før jeg har været forbi Arezzo. Dejligt design, måske ind imellem med en lille skæven til de etablerede europæiske mærker, i uovertruffen kvalitet – og til priser som betyder, at man ikke skal tilbringe tiden efter hjemkomsten med at undskylde sit letsind hos bankrådgiveren. Brokadeskoene var jeg nødt til at snuppe med hjem. Det var skæbnen.

Mr. Cat er et andet eksempel på gode lædervarer. Især deres sko er et kapitel for sig, fordi de formår at være virkelig smukke og super behagelige på én gang. Deres flats har for eksempel både pude i sålen og og en lille foring over hælen, så de sidder godt fast på foden – jamen, så fint!

Renner er en lavpriskæde, som jeg altid besøger for at få fingrene i deres hårprodukter (selve produkterne er fine, men det allerbedste er næsten indpakningen. Hvor cool er de flasker ikke lige??) og deres rørende billige sportstøj.

En boghandel hernede er et lille kig ind i bog-himlen. Enorme haller, med bøger fra gulv til loft, og alle steder ind imellem. Åh suk, hvor gad jeg godt at kunne læse portugisisk! De sydamerikanske forfattere jeg kender, kan fint tælles på én hånd – men det er faktisk noget jeg har tænkt mig at rette op på. Er meget begejstret for Coelho, og tænker at der må ligge flere skatte gemt.

Bliver man sulten mellem omgangene, er der også altid råd for det. Enhver plet, hvor mere end 1-2 butikker er samlet, vil også byde på mulighed for optankning. Uden mad og drikke, osv. Jeg har mine klare favoritter, og hvis ikke man er for fin til at spise pandekager og brownies i alle tænkelige – og et par utænkelige – varianter, skal man helt klart henlægge frokosten til enten Crepelocks eller Brownieria!

Ovennævnte butikker vil man finde i de fleste shoppingcentre, men hvis man nu slet ikke gider shoppingcentre, er der stadig fund at gøre. Der er for eksempel en række gademarkeder, hvoraf især det på Copacabana er værd at nævne. Her elsker jeg at rode rundt efter badetøj og billige smykker – denne ring fandt jeg for eksempel i en rodekasse med ting til en ti’er, og jeg knuselsker den.

Supermarkeder er også sjove. Normalt kan jeg ikke tænke på ret mange ting, jeg hellere ikke vil gøre, end tage i supermarked, men her er det sjovt. Hvis min svigerdatter er med, leger vi ‘Gæt en frugt’, og vi er blevet enige om, at jeg vinder, hvis jeg kan bare en tredjedel af dem. Jeg vinder ikke ret tit. Hvis jeg er ude på egen hånd, er det også en fest, især for de andre kunder. Så har jeg nemlig gerne fået en seddel med, så jeg kan trække en rar dame i kjoleærmet, og håbe at hun vil hjælpe mig.

Man kan også gå hele vejen, og simpelthen shoppe der, hvor de lokale er. Så kan man finde smykker, tøj, lingeri, legetøj og elektronik til priser som er svære at forstå, og man får oven i købet en bonus, i form af en enestående oplevelse af Rios ægte gadeliv. Jeg elsker at tage til Terreirao og snuse rundt efter festlige fund og gaver til hele familien. Skulle jeg få lyst til at forsøge mig udi Macumba *, kan alle remedierne også skaffes her. Jeg siger det bare…

Tilbage til forsiden

* Macumba er navnet på de oprindelige naturreligioner her i Brasilien. Det betyder vistnok noget i retning af heksekunst, og forbindes ofte med sort magi, hvor man kan kaste forbandelser over irriterende kolleger, fjolset der skar ind foran én i trafikken og andet godtfolk.