– og hvorfor jeg trives så godt i blogland 🙂
Da jeg begyndte at blogge for et års tid siden, havde jeg ingen ide om, hvad jeg begav mig ud i. Jeg havde gennem et par år lavet en privat blog; sådan en slags familiedagbog, hvor dem derhjemme kunne følge os når vi var ude, og dem derude kunne følge os når vi var hjemme. Det var ikke det store arbejde, og det gav mig en enorm glæde at dele hverdagen med min familie.
Men så var det at min bedste veninde (frk. T, som jeg er så heldig at bo sammen med, i vores soon-to-be Oldekolle) og jeg sad og småbrokkede os lidt over, at der var så få blogs til kvinder i vores alder. Jeg har altid lært, at hvis der er noget man mangler, så må man lave det selv, og således blev FiftyFabulous skabt.
Helt fra starten har jeg været meget bevidst om, at bloggen skulle være mit frirum. Den skulle være et sted, hvor jeg samlede hverdagens små perler, og hvor der var adgang forbudt for tunge og triste ting. De sidste år har været temmelig barske, med voldsomme overgreb og sønderrivende tab, og alt det sørgelige har fået så rigeligt plads – derfor er det nødvendigt for mig at have et rum, hvor kun det skønne og smukke får lov at komme ind. Det rum er FiftyFabulous, og jeg har uendeligt meget glæde af at kunne gå på ‘perlefiskeri’ herinde.
To ting har virkelig overrasket mig:
– Hvor meget arbejde der er med en blog. Nok indlysende for nogen, men ikke for mig… Heldigvis nyder jeg arbejdet, og jeg er i den lykkelige situation at jeg har god tid til det.
– Hvor mange søde mennesker man møder i forbindelse med dette arbejde. Den her var virkelig en dejlig overraskelse. Jeg har mødt så mange søde, gavmilde og hjælpsomme mennesker undervejs, til trods for at jeg egentlig troede, at blogging var en solo-affære. Især fire skønne kvinder har betydet rigtig meget. Jeanette fra Voksenlivsstil har gennem lang tid hjulpet, støttet og inspireret mig, og hun har en stor del af æren for, at jeg er gået så helhjertet ind i blogland.
Som jeg allerede har hintet lidt om, er jeg også startet på et spændende samarbejde med tre vidunderlige kvinder, som hver især driver inspirerende blogs. Vi er blevet enige om at lave en slags blog-stafet, hvor vi hver fredag skiftes til at skrive om et på forhånd fastlagt emne. Det første emne vi tager fat på, er hjemmelavede værtindegaver; gode ideer til (forholdsvis) nemme og billige værtindegaver. Efter at have hørt de andres ideer vil jeg bare sige, at jeg nok tror jeg vil skynde mig at invitere dem hjem 😉
I dag starter Karen fra Dalsgaard i Skivholme stafetten, næste fredag er det Malin fra Årgang 73 der tager fat, og så kommer Nana fra Mit Landliv, inden jeg tager den fredag d. 27/5.
Jeg håber I vil tage godt imod stafetten – vi glæder os i hvert fald til at sende den afsted!
Og når nu jeg er ved det med blogland, så vil jeg lige tippe om en norsk blog, som jeg er helt vild med: Ingrid Tunheim. Der er ikke overvældende mange blogs som retter sig specifikt mod voksne kvinder, men heldigvis er det jo ikke noget problem at læse andre skandinaviske blogs, fordi vi er så heldige at vores sprog minder så meget om hinanden. Ingrids blog er virkelig fin og inspirerende, og jeg vil bestemt anbefale at du kigger forbi den!
Jeg glæder mig til at læse jeres stafetter. Det er et godt initiativ 😉 kh. Birgitte
Tak Birgitte. Karen har virkelig sat barren højt, så jeg må hellere strenge mig an 🙂
Jeg kan genkende meget af det du skriver fra mig selv. For mig er bloggen også et sted hvor jeg først og fremmest deler de lyse øjeblikke. Det sker at jeg skriver om det triste, men hovedvægten ligger på alt det der gør glad. Og det er min erfaring at man faktisk bliver gladere når man giver sig tid til at gemme nogle af de fine ting på bloggen. Jeg synes også jeg hele tiden møder søde mennesker her i blogland, og jeg er så glad for og spændt på vores samarbejde 🙂
Kh Nana
Ja, jeg har også oplevet, at alene det at jeg aktivt kigger efter de glade ting, gør mig gladere. Livet byder jo på både godt og skidt, men det har vist sig at jeg har fået meget mere glæde af det gode, efter jeg er begyndt at dokumentere og gemme det her. Det der er mindre godt, skal såmænd nok sørge for selv at tage sig plads…
Kære Pia,
Tusind tak, jeg er meget glad og rørt over, at du har nævnt mig.
Jeg er kun glad for, at vi har lært hinanden at kende og kan støtte hinanden som nogle af de få voksne bloggere, der findes her i Danmark.
At kunne hjælpe lidt på vej er en stor glæde, og du fortjener det fuldt ud med den fine blog, du skriver og det søde menneske, du er.
Kærlige hilsner
Jeanette
Tak for de søde ord. Din hjælp og støtte er helt uvurderlig!
Tusen takk, Pia. Jeg er så glad for at jeg har funnet deg og de andre fine damene i den danske bloggverdenen. Og ja, som du sier er det vanskelig å finne fine og inspirerende blogger for voksne kvinner. Jeg er helt enig med deg. Jeg vil at de bloggene jeg leser skal være til glede og i spirasjon. Dårlige nyheter og elendighet leser og ser vi så mye om uansett og det er deilig med et fristed. Ønsker deg en fin helg.
Tak, og i lige måde 🙂
Kære Pia, Jeg kan genkende mig selv rigtig meget i det du skriver. Min blog er virkelig blevet mit frirum, og jeg skriver om det, der optager mig for stunden. Prøver også så vidt mulig at holde den store verden udenfor, den bliver vi flittigt informeret om uanset vi vil eller ej. Jeg kan også genkende mig i det, at det med at blogge tager meget tid! Enormt meget tid! Hvis ikke man synes det er enormt sjovt, så tror jeg ikke man holder ret længe. Jeg elsker den her verden og kan lige nu ikke forestille mig en hverdag uden min blog, jeres blogs og alle de nye mennesker jeg har ‘lært at kende’ igennem skriveriet.
Ja, Karen har virkelig sat barren højt – men mon ikke vi kan leve op til standarden 🙂 Og du har også ret omkring Ingrids blog – den nyder jeg også at besøge!
Jeg tror vi er mange der nyder at have et ‘problemfrit’ område – jeg gør i hvert fald! – og som gerne bruger en masse tid på at vedligeholde det 😉