…eller rettere, på telefonen. Alle mine nyeste bøger er nemlig elektroniske, til trods for at jeg virkelig elsker de gode gammeldags papirbøger. De elektroniske er bare meget nemmere, når man flytter sig så meget rundt, som jeg gør, og en god historie bliver altså ikke dårligere af at blive læst på en telefon eller tablet!
Mit største problem med de elektroniske bøger er, at jeg elsker at notere, kommentere, skrible og lave æselører i mine bøger, så jeg altid kan finde tilbage til vigtige passager. Selvfølgelig kan man også markere uddrag af ebøger, men det er altså bare ikke det samme. Mange bogelskere vil nok hævde at det kun er fint, at jeg på den måde bliver forhindret i at skamfere fine bøger – men jeg vil påstå, at jeg slet ikke har elsket en bog nok, hvis ikke jeg har sat mit eget præg på den. Uanset hvad, så har jeg fået fyldt en håndfuld bøger på min elektroniske hylde, som jeg glæder mig til at kaste mig over – lige så snart jeg er færdig med Patti Smiths medrivende erindringsbog, Just kids. Har du ikke læst den endnu, kommer den med en varm anbefaling herfra!
En krimiserie i bogform, eller en bog i serieform. Det er da interessant, og det skal selvfølgelig prøves! Jeg glæder mig til at se om det fungerer – om spændingskurven kan styres lige så præcist på skrift, som den bliver det i de gode TV serier.
Denne mørke, kaotiske erindringsbog fra ex-Condé skønhedsredaktøren Cat Marnell får mig til at krympe mig ved hver eneste side. Men, som ved et biluheld, kan jeg bare ikke lade være med at kigge. Det er års selvødelæggelse lagt frem i sin reneste form, fra de tidlige skoleår og hele vejen op til magasinernes tilsyneladende glansfulde verden. Det er en ren katastrofe, og du vil ikke kunne lægge den fra dig.
Alicia Cesaro
Med sådan en anmeldelse er jeg hjælpeløst fanget ind!
Chik-lit i den allerletteste ende – det må da være den bedst tænkelige strandlæsning! Og så tænker jeg, måske en kende naivt, at det ikke kan være af den allerringeste slags, idet bogen har fået en række efterfølgere, hvor turen går til bl.a. Indien og Chile.
Bogen der kombinerer to af mine yndlingsting: Mallorca & hiking. Garanteret stof til drømme, og skal under alle omstændigheder snart tilbage til Mallorca jo.
Bogen om det unge ægtepar, som har det hele; kærlighed, skønhed, tryghed – og en dejlig datter. Men så aften, da de er til middag hos naboen, forsvinder deres datter…
Elsker domestic noir, og denne her lyder som en god en af slagsen. Kan faktisk nærmest ikke vente med at læse den, og er ved at downloade den mens jeg skriver dette indlæg 😉
Der er således lidt af hvert i min ‘bogstak’, og jeg regner med at være godt underholdt, både på de skønne forårsdage i haven, og på de flyveture den nærmeste fremtid byder på. Hvad skal I læse, mens dagene bliver lune, og nætterne bliver lange og lyse?
Naboparret er fantastisk god
Det er nok også den jeg glæder mig mest til!