Om fordomme

fordomme

Fordomme. Vi har dem formentlig alle, selvom de fleste af os nok har nemmere ved at få øje på dem hos andre end hos os selv. Selv har vi jo ikke fordomme; vi har bare ret!

Der er dog gode grunde til at kigge nærmere på vores fordomme. For det første fordi vi er virkelig belastende at være sammen med, hvis ikke vi har styr på dem; for det andet fordi vi gør os selv fattigere på livet, hvis vi insisterer på udelukkende at betragte det igennem sløret af alt det, vi ved.

Det kan være svært at indrømme overfor sig selv, at man er fordomsfuld. Derfor har jeg listet en række af de fordomme jeg er stødt på gennem livet, hos enten mig selv eller andre – måske nogen af dem kan pirke til din nysgerrighed. Nysgerrighed er nemlig vejen ud af fordomsfuldheden. Kan du være nysgerrig på både dig selv og andre, er du virkelig godt på vej, for fordomme vantrives i nysgerrighed.

Jeg gider ikke dømme nogen, fordi de har fordomme. Jeg tror, det er såre menneskeligt, det med at ønske at kategorisere for at lette forståelsen. Omvendt så kan man altså, hvis man gør sig bare en lille smule umage, udmærket fungere i verden uden konstant at skulle putte alt i æsker. Der hvor min hjerne begynder at æde sig selv, er når jeg støder på folk, som insisterer på deres ret til at have fordomme… Jeg synes, det er så ærgerligt. Hvorfor holde fast i noget, som gør tingene sværere for både én selv og andre?

Men nu til et udvalg af mere eller mindre festlige/forståelige/grumme fordomme, som jeg på den ene eller den anden måde er stødt på:

Danskere er nogen sure brokkehoveder.
Amerikanere er overvægtige og underuddannede.
Svenskere har for mange regler.
Indvandrere har for mange børn.
Englændere er grimme.
Mexicanere er dovne.
Finner går med kniv.
Kinesere er beskidte.
Europæere er beskidte.
Japanere er racistiske.
Franskmænd er uvenlige.
De sorte kan ikke svømme.
De hvide kan ikke danse.
Kvinder kan ikke køre bil.
Mænd kan ikke multitaske.
Kvinder taler meget.
Mænd forstår sig ikke på følelser.
Bøsser er skabede.
Lesbiske hader mænd.
Feminister hader mænd.
Muslimer hader kvinder.
Kristne er fordomsfulde.
Socialister er hensynsløse.
Fattige mennesker er dumme.
Rige mennesker er ligeglade med alle andre.
Babyboomere er ligeglade med klimaet.
Rødhårede mennesker er hidsige.
Du bliver dum af at se TV.
Du bliver dum af at passe dine børn.
Fordomsfulde folk er dumme.
Smukke kvinder er dumme.
Grimme mænd er sjove.
Tykke damer er altid glade.
Tykke damer er aldrig glade.
Alle damer synes de er for tykke.
Hundeejere er egoistiske.
Småbørnsforældre er egoistiske.
Alle er egoistiske

Det var, hvad jeg lige kunne komme på. Har du nogen gode forslag til listen?

Måske vil du også læse...

7 Comments

  1. Fru Moll says:

    Godmorgen. Du har vist dækket det meste! God dag her fra Danmark.

  2. Fru Moll says:

    Godmorgen. ‘Blondiner er ikke for kloge’ . Ellers har du vist dækket det meste! God dag her fra et varmt Danmark.

    1. Åh ja, blondinerne!! Dem havde jeg glemt. Knus fra et let overskyet Italien

  3. Anne says:

    Alle unge mennesker er egoister

    1. Det er rigtigt – jeg glemte de unge!! De er egoistiske. Og ansvarsløse. Slet ikke som os voksne, kloge mennesker 😉

  4. Wow der er forfærdelig mange – desværre også nogle jeg hos mig selv kan gribe fat i og få vendt og drejet!!
    Har yderligere 2 kendte fordomme, som du måske også vil tilføje:
    – at enebørn er forkælede og urimelige
    – at søskende i store børneflokke er oversete og mangler anerkendelse
    gode hilsner fra Susanne

    1. Uh ja, de var gode – dem havde jeg helt glemt!

Comments are closed.