Omstændighederne taget i betragtning, er jeg gået med til at give denne uge rimelige karakterer. Og jeg gentager lige det med omstændighederne, for de er bare helt ad h… til, men når jeg alligevel er så forholdsvis generøs i min bedømmelse, er det fordi ugen som sådan jo ikke kan gøre for det. Den har gjort sit bedste.
Efter et kort visit hjemme tog vi tilbage til Landstedet allerede tirsdag. Her har vi nydt lange dage i pyjamas, solkyssede gåture, og masser af chokolade. Se, sådan formilder man mig!
Jeg har haft et slemt tilfælde af karantæne-cast-onitis. Det er et fænomen (jeg havde nær skrevet lidelse, men det er langt fra lidelsesfuldt), som får karantæneramte strikkere til at sætte gang i alle mulige nye projekter, helt uden smålig hensyntagen til alt det, som allerede lever en forsømt tilværelse på pindene.
Men noget er da blevet afsluttet – jeg er for eksempel blevet færdig med en sok! Og når man bliver færdig med en sok, må man slå op til en ny. Hvis nu man er rigtig tjekket, slår man op til en makker til den færdige sok, men hvad er vel spasen i det? Jeg har i stedet slået op til en fin mønsterstrikket sag i mit eget håndfarvede garn. Det er på basen Storm, som er mit sokkegarn, og i farven Sipsippenip. Kan I huske eventyret om de tre søstre Sip, Sipsippenip og Sipsippenipsipsirumsip?
Tirsdag aften var der #goodkarmacaston på Instagram, og det skulle jeg selvfølgelig være med til. Og dermed var jeg jo på en måde tvunget til at slå op til Victors cardigan; en fin lille sag til barneønskebarnet. Også den strikkes i håndfarvet garn, denne gang i farven Snedronningen, og opskriften kommer snart.
Jeg er også stadig i gang med en samstrik med min veninde, og det skal jo også passes! Jeg er nærmest forelsket i det projekt; jeg er simpelthen vild med alt ved det. Faconen, mønsteret, garnet (Skorstensfejeren)… mums. Så den skal nok blive færdig i en ruf!
Billedvæggen her på Landstedet skal udvides. Der mangler billeder af både barnemirakelbarnet og barneønskebarnet, så det er et projekt, jeg har sat gang i. Jeg kan vældig godt lide at blande billeder med andre fine småsager, hvorfor jeg blev nødt til at slå op til en mikro-sweater. Fordi hvor kært bliver dét ikke lige? Denne (meget simple) opskrift følger også snarest – og den fine ugle-maskemarkør kommer til salg i webshoppen i ugens løb.
Selvom solen har været så venlig at skinne fra en skyfri himmel, kan verden godt føles en kende grå. Og så har man brug for farver! Heldigvis har Sensai forberedt mig godt på dette – de er nemlig kommet med en række herlige nye øjenskyggepaletter, som hver især byder på fire farver, man kan mikse og matche. Disse øjenskygger er fremstillet på en helt ny teknologi, hvor basen for farverne har lyskorrigerende egenskaber, der dæmper træthedstegn. Farverne spiller vidunderligt sammen, og det fine pudder er nemt og enkelt at arbejde med. Så nemt, at reglen for mig er blevet, at tager jeg mig sammen til at tage tøj på, tager jeg også øjenskygge på 😉
De kommer i fire forskellige paletter: Shiny Foliage som er inspireret af efterårets gyldne løv, Night Sparkle med glitrende midsommeragtige farver, Petal Dance der vækker minder om japanske kirsebærblomster, og endelig min personlige favorit, Frosty Twilight med en blanding af forskellige brune nuancer og en kølig isblå.
Jeg bruger alle fire farver i paletten sammen. Den mørkeste bruger jeg helt tæt ved øjet, den næstmørkeste lægger jeg over hele øjenlåget, den lyse lægger jeg under brynet og i øjenkrogen, og den isblå bruger jeg midt på øjenlåget som en lille accent af kulør. Og jeg elsker at det. En lille hverdagsfest på mine øjne! Sensais øjenskygger kan købes online (!) hos Matas og Magasin.
Jeg håber, at næste uge også vil arte sig. Vi har brug for det, og vi har brug for hinanden. Hver for sig, naturligvis – men vi skal huske, at fysisk afstand ikke må blive til mental afstand! Ræk ud, og giv et virtuelt knus. Og hav en rar uge.
