Se lige en herlig basse, der netop er hoppet af mine pinde! En helt vidunderlig nakkepude; En Slow Rejseven, skabt af dygtige Mathilde fra Creajunkie – og i familie med både En Slow Hjørning og Mrs. Slow, som jeg tidligere har jublet over. Der er i øvrigt 20 % rabat på opskriften indtil d. 28/6, så hvis du har lyst til strikke den, giver det mening at den nu!
Min Slow Rejseven er ikke som de andre. Hun er noget for sig selv. Hun er nemlig blevet tilrettet efter barnevidunderbarnets anvisninger, hvorved hun blev regnbuefarvet (fordi regnbuefarvet er yndlingsfarven), og fik frataget både næsebor og horn. Jeg er ellers ret vild med begge dele, især hornet, som jeg tilbød at lave i guld og glimmer, men nej. Ikke noget horn på barnevidunderbarnets Rejseven 😉
Jeg fik heller ikke lov at lave halen ifølge opskriften. Her skal den nemlig laves ret flad og med trykknapper, så man kan knappe den fast på sin kuffert – ret smart, synes jeg, men det er ikke mig der bestemmer…
Denne yndighed er nok et af de allersjoveste og mest interessante arbejder, jeg nogensinde har nørklet med. Der sker hele tiden noget, men der er ikke noget af det som er så svært, at man ikke kan se TV/køre bil (som passager!!)/snakke imens. Hendes fine krop bliver formet af vendepinde, så hun passer perfekt på et sæt barneskuldre, og kan give støtte til trætte hoveder.
Jeg har lært nogle sjove nye teknikker undervejs. For eksempel laves både man og øjenlåg som kraftige snoninger, og den fine sløjfe på halen strikkes separat og sys fast til sidst (og jeg har i øvrigt lovet at lave en tilsvarende til ejerinden).
Der er ikke meget montering, og nærmest alt er strikket rundt i retstrik. Ørerne strikkes for sig og sys på, pandelokken kreeres ved hjælp af en hæklenål, og øjne og næsebor broderes på til sidst – alt sammen vældig sjovt, ikke mindst fordi det altid er spændende at se, hvad det er for et væsen man har skabt. Er hun mon humørsyg, temperamentsfuld, ugidelig eller evigglad? Jeg ved det aldrig på forhånd, men må pænt vente og se hvad der sker, når jeg bliver færdig. Er der andre der har det sådan – eller er I andre sådan nogen tjekkede nogen, som uden problemer kan lave præcis det ansigtsudtryk, I synes passer?
Jeg strikkede hende i rester af Safran som jeg holdt dobbelt, og det er lige lidt tykkere end opskriften foreskriver. Derfor blev hun også til den store side, selvom jeg gik en hel pindestørrelse ned – men jeg skulle hilse og sige, at det slet ikke gør noget. Når jeg engang skal strikke en til (for det skal jeg. Tre børnebørn!), vil jeg nok vælge at bruge én tråd Cotton Merino i stedet. Det er et noget mere tilgivende garn end 100 % bomuld, og det kan man nok have brug for med alle de vendepinde. Heldigvis er det stadig blødt nok til at kunne ligge op ad en sart barnehals. Og ved I hvad? Jeg glæder mig allerede til at gå i gang igen, for det var godt nok sjovt!
