Rovinj, Kroatien

Så er vi fremme i Kroatien, ved byen Rovinj, som er super hyggelig – hvis man vel at mærke kan nyde den meget turistede stemning. Jeg finder det charmerende på sin egen, skæve måde, selvom det er meget anderledes end sidst jeg var her, i 1985…

Her er smeltende hedt, så den står på lette kjoler og masser af badning – ikke helt skidt 😊

Vi bor på Amarin Resort lige udenfor byen. Det er et dejligt sted til en familieferie – alt er nemt, pænt og lagt an på at børnene skal have en skøn tid.

Der er et fint, omend noget overfyldt, poolområde, men eftersom stranden er pragtfuld, bruger vi det ikke så meget. Jeg elsker skønheden i den forrevne Kroatiske kyst, og vandet er varmt og klart. Her får vi nemt et par dage til at gå!

 

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...