Måske har du allerede prøvet at være på safari, måske har du overvejet det uden at komme videre, og måske har tanken aldrig strejfet dig. Før min første safaritur var det aldrig faldet mig ind, at det var en måde at holde ferie på, men jeg blev fuldkommen vild med det fra første øjeblik.
Jeg knuselsker safariferier. Efter min mening er det en genial ferieform, både for par, familier med halvstore børn, og for storfamilier. Vi var afsted med 11 af mine kæreste, i alderen 9 til 75 år, og det fungerede perfekt. Noget af det der hjælper til at gøre safari til en god fælles ferie, er at dagene er planlagt i forvejen. Når først man er afsted, behøver man ikke gøre sig de store overvejelser – alting kommer til én af sig selv, så at sige.
Maden bliver serveret på fastlagte tidspunkter, og de to daglige game-drives (køreture ud i bushen for at spotte dyr) giver masser af fælles oplevelser. Imellem måltider og game-drives er der fritid, som kan bruges på at hænge ud ved poolen eller i hytterne, på en lille middagslur, eller på nogle af de aktiviteter som almindeligvis tilbydes på de afrikanske lodges.
The Big Five kontra alle de spektakulære dyr, man kan møde
Dyrene er i fokus. Når man tager på safari, er det for at se dyr. Masser af dyr, og det er typisk også med håbet om at se alle The Big Five (de fem dyr, som traditionelt var de farligste at jage: elefant, løve, leopard, næsehorn og bøffel). De er også imponerende, ingen tvivl om det, men jeg vil alligevel anbefale at man ikke hænger alt for meget op på at finde dem alle fem. Jo mere snævert man gør sit succeskriterium, jo sværere bliver det at få en god tur – mens det omvendt bliver vældig nemt at samle pragtfulde oplevelser, hvis man har et bredere sigte. Det allerbedste eksempel på dette princip er nok min fugleinteresserede lillebrors reaktion, da vi sad i vores åbne jeep, et par meter fra tre store hanløver. Alle hang ud over jeepens sider, i spændt forventning om måske at få lov at se de imponerende kattedyr jage, da min lillebror pludselig kom med det, der skulle blive til turens oftest citerede ord: ”While we’re waiting… there’s a white bird over there, you might want to see…”. Min bror så meget mere på turen end nogen af os andre, fordi det mindste lille fjerede væsen kunne vække hans begejstring. Noget helt andet er, at vi andre nød godt af hans skarpe øjne, som er vant til at spotte liv. På et tidspunkt var vi på game-drive med en ranger der var ligeså skør med fugle som ham, og for at de to kunne få fred til at kigge fugle, udpegede de omhyggeligt camouflerede flodheste, tre geparder der var ved at æde en gnu, og meget andet godt for os andre 🙂
Jeg har endnu aldrig prøvet at se alle The Big Five på en enkelt tur, men det gør ikke så meget. Ja, det er overvældende at sidde under et træ og kigge en leopard i øjnene – men det er også betagende at se en antilope med sit lille kid, eller at have en flok zebraer til at tulle rundt om jeepen, for slet ikke at tale om de bedårende, nysgerrige giraffer, som altid er gode for et show. Nogen gange glemmer man at savannens McDonalds, de spinkle impalaer, faktisk er formidabelt smukke væsner, som kan tryllebinde én, hvis bare man åbner øjnene for deres skønhed. De er oven i købet sjove og intelligente dyr, som for eksempel har opdaget, at de store rovdyr helst holder sig fra parkernes mest befærdede områder, hvorfor man kan se dem forsamles i enorme flokke ved Kruger parkens porte omkring solnedgangstid, når kattedyrene er mest aktive.
Privat kontra offentlig park
De offentlige parker er store, og rige på dyreliv. Dette gælder selvfølgelig især for den berømte Kruger National Park, hvor man nærmest ikke kan undgå at få oplevelser for livet. Til gengæld er der en del trafik i de offentlige parker, og det er lidt tilfældigt, hvor tæt man kommer på dyrene, fordi biler skal holde sig på de afmærkede veje. I de private parker er besøgstallet stramt reguleret, og derfor har rangerne lov til at køre af vejene, så man kommer helt tæt på. Færre besøgende giver naturligvis mindre belastning af området, hvorfor reglerne kan lempes en smule – men det giver så nærmest også sig selv, at de private parker typisk er noget dyrere at være i, fordi der er færre gæster til at deles om omkostningerne.
Bus kontra åben jeep
Tager man til Kenya eller Tanzania, foregår game-drives i busser med et tag som kan løftes, så man kan stå op og se ud. I Sydafrika kører man i helt åbne jeeps, hvor det eneste der adskiller dig fra løvens gab er et stykke udspændt lærred. Hvad man foretrækker, er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – jeg vil gerne helt tæt på, og prøver så bare at glemme, at jeg i en eller anden udtrækning er dåsemad på hjul, når jeg begiver mig ud i bushen.
Køretøjet er naturligvis ikke det eneste der tæller, når man skal vælge hvor man vil hen på sin rejse. Jeg har kun været i Sydafrika, men drømmer bestemt om at se de smukke landskaber højere oppe i Afrika. Omvendt synes jeg også, at Sydafrika er et blændende smukt land med en fuldkommen overvældende historie, og kunne da heller ikke modstå fristelsen til endnu et besøg dernede, da jeg skulle planlægge min mors fødselsdagstur.
Vi har tidligere været i Kruger, i Sabi Sands (som er en privat park, der støder op til Kruger), og i Entabeni (en forholdsvis lille privat park). Denne gang valgte vi at tage til Pilanesberg, hvor vi boede i Black Rhino Lodge som ligger i en privat park der støder op til nationalparken. Pilanesberg er en lillebitte park, og det bekymrede os en smule på forhånd, fordi vi var nervøse for, om oplevelsen ville blive for ’Knuthenborg-agtig’; om det ville føles som om vi kørte rundt i en zoologisk have. Alle bekymringer blev gjort grundigt til skamme. Parken er lille, ja – og det betyder selvfølgelig, at der er færre dyr, men samtidig også, at dyrene er forholdsvis nemme at finde.
Den helt afgørende grund til, at vi valgte Pilanesberg, var egentlig transporttiden. Mange af de større parker ligger omkring Kruger, og det betyder typisk enten et ekstra flyskift eller en meget lang køretur, og det er ikke nødvendigvis et hit, når man rejser med børn. Pilanesberg kan nås på et par timer i en bil fra Johannesberg – og undervejs passerer man Sun City, hvor vi valgte at slappe af et par dage efter nogle dages intens safari.
Jeg tror ikke, man kan tale om ’rigtige’ eller ’forkerte’ valg, når det kommer til safari, men til gengæld tror jeg, det er meget vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad det er, man ønsker af sin tur. Der er så mange muligheder, og det er synd ikke at sætte sig så meget ind i dem, at man får præcis dét, man allerhelst vil have.
