For nylig fik jeg lyst til at lave en Candyfloss-sweater til ham min elskede, og jeg må sige, at jeg har mødt udfordringer i arbejdet. Sådan en herresweater skal jo kunne noget helt andet end en sweater til mig selv. Pasformen skal være en fuldkommen anden, og det skal størrelsen sådan set også – så jeg har knoklet. På den sjove måde, forstås, for det har været sjovt at sidde med, og sjovt at lære noget nyt.
Sweateren er strikket op i en skøn, håndspunden alpacca, som jeg har fået af Frisenvang for at kunne udvikle opskriften.
Noget andet der voldte mig hovedbrud var, at jeg ikke rigtig få mig selv til at præsentere ham for et stykke tekstil med det noget feminine navn Candyfloss. For det lyder da temmelig feminint, gør det ikke? Omvendt syntes jeg, at navnet skulle afspejle at de to sweatre er nært beslægtede, hvorfor jeg landede på Skipperskrå, fordi det lige umiddelbart var det mest maskuline slik, jeg kunne komme på.
Jeg er endnu ikke færdig med opskriften på Skipperskrå, men jeg kan da lige vise jer lidt af selve sweateren. Det er en skøn sag, helt klassisk, med rund hals og raglanærmer – fuldkommen som Candyfloss. Halskanten er strikket dobbelt og syet til på vrangen, hvilket giver en meget smuk afslutning, og hele sweateren er strikket oppefra og ned, så man nemt kan tilpasse længden undervejs. Og det har jeg gjort god brug af i processen. Ærmer og bærestykke voldte mig store kvaler, og blev trævlet op adskillige gange, så jeg var glad, da jeg omsider kom til kroppens mange, mange TV-venlige retmasker, og jeg vidste, at jeg nemt ville kunne lave tilpasninger undervejs. En enkelt gang har jeg måttet pille ribben op, fordi sweateren endte med at være lige til den korte side, men nu begynder jeg at kunne skimte afslutningen på projektet.
Den er strikket op i det lækreste, rustikke alpaccauld fra Frisenvang. Frisenvang er et lille, familiedrevet firma med fokus på bæredygtighed og ansvarlig handel – det vil sige at de peruvianske bønder, som har fremstillet garnet, betales over gældende markedspris for deres produkter.
Frisenvangs strikkegarn produceres af et lille cooperativ i Marcapata i Andesbjergene. De handler direkte med med de dygtige håndværkere, og fordi hele produktionen sker uden mellemled, kan kvinderne i cooperativet beholde hele profitten. Garnet produceres i hånden, efter traditionelle metoder som det er blevet gjort gennem generationer, med plantefarver og efter økologiske principper.
Forhåbentlig kommer jeg snart i mål med det omfattende arbejde med at forvandle mine krøllede, plettede noter til en færdig opskrift, og så deler jeg den naturligvis med det samme!
