En del af det at vælge sit liv, er også at vælge sin krop og sin sundhed. Se, det lyder jo ganske ligetil, for vi ved selvfølgelig godt, at rygning giver lungecancer, at overforbrug af sukker giver diabetes, og at inaktivitet fører til kredsløbssygdomme. Det er et af de steder, hvor det er forholdsvis nemt at få øje på, hvordan vores valg påvirker vores liv.
MEN – for der er faktisk et par men’er – for det første er det vigtigt at huske, at vi ikke har at gøre med et 1:1 forhold. Der er med andre ord ingen grund til automatisk at vende skytset mod sig selv, hvis man skulle ende i den ulykkelige situation, at man fik en alvorlig sygdom. Kræftforskere peger på, at så lidt som 30-40 % af kræfttilfælde kan relateres til livsstil, mens resten, altså den overvejende del, relaterer sig til alder, genetik og miljø.
For det andet tænker jeg også, at det er en god ide at gøre op med sig selv, hvor meget krop og sundhed skal fylde i ens liv. Når man tilvælger én ting, vælger man jo samtidig et utal af andre ting fra, så hvis man vælger, at arbejdet med kroppens vedligehold skal optage al ens vågne tid, så vælger man også, at der er uendeligt mange andre ting, som ikke skal have plads i livet.
Buddhismen har en fuldkommen usentimental tilgang til de her ting. En tilgang der er så rå, at den nok kun giver mening for dem, der har dedikeret sig fuldt til det spirituelle liv:
Når sindet ikke protesterer den dag kroppen
trækkes hid og did af gribbe
som grådigt mæsker sig med kød og blod,
hvorfor så hæge om den nu?
Hvorfor vogter du så nidkært
over denne rådnende tingest?
Hvis ikke du har tænkt dig at spise dette kød,
og heller ikke drikke kroppens blod,
og ikke suge massen ud af dens tarme –
hvad er det så du vil bruge kroppen til?
Selv om du beskytter kroppen af al din magt
vil døden nådesløst slå den ned –
så bliver den kastet ud som mad for gribbe.
Og hvad vil du så gøre?
Fra Shantidevas digt, Bodhicaryavatara
Selv placerer jeg mig nok et eller andet sted midt imellem sundhedsapostlene og Shantideva (måske med en smule overvægt til den buddhistiske side), og dér føler jeg mig egentlig vældig godt tilpas. Og det er vel netop pointen: vi skal vælge, bevidst og med vidtåbne øjne, lige præcis hvordan vi vil forvalte vores liv. for det er vores valg, og ingen andres.
