Jeg er så småt ved at have fundet min vej igennem en meget tidlig overgangsalder. Jeg var kun 44, da løjerne begyndte, og det føltes ærligt talt meget uretfærdigt dengang. Hvorfor skulle jeg døje med hedeture, sarthed, dårlig søvn, hedeture (må nødvendigvis komme to gange, så slemme var de!), konstant dårlige hårdage, ekstra krævende hud og en helt ny bevidsthed om min egen dødelighed?
Hen ad vejen lærte jeg at leve med langt de fleste af forandringerne. En mangeårig meditationspraksis lempede mig fri af humørsvingninger og søvnløshed, og jeg fik samlet ny viden om den modne huds særlige behov. Tilbage stod så hedeturene, de dårlige hårdage, og hedeturene (igen: to gange. De var virkelig slemme!).
Hedeturene lærte jeg aldrig at klare på egen hånd. Jeg tog med taknemmelighed imod medicinsk hjælp, og elskede mine østrogentilskud. Igennem 10 år fik jeg en daglig vidunderpille, som tillod mig at leve næsten normalt. Hedeture havde jeg stadig, men de blev små og overkommelige med lidt ekstra østrogen, og jeg vågnede ikke længere ved at jeg skulle kaste op. Jeg lærte at klæde mig med respekt for kroppens luner. Altid lag på lag, og altid sko som var nemme at få af. Det var nemlig det allerbedste tip jeg fik: Når heden kommer bølgende, skubber man skoene af, og sætter fødderne på et forhåbentlig koldt gulv. Det hjælper helt enormt, og det samme gør det at skifte stilling – hvis ellers man kan slippe afsted med det. Nogle gange fordrer omstændighederne at man bliver siddende, men man kan nærmest altid slippe afsted med at smide skoene.
Noget andet jeg har lært er, at jeg har det bedre, når jeg tager mig tid til at nusse lidt om mig selv. Jeg er nemlig forfængelig. Jeg holder af pæne ting, og selvom det med alderen kræver en noget større indsats at nå frem til det punkt, hvor jeg kan genkende ansigtet i spejlet, så betyder det faktisk en del for mig.
Jeg har absolut ingen ambitioner om at ligne en 20-årig. Heller ikke en 30-årig, eller en 40-årig for den sags skyld. Jeg har det fint med at ligne det, jeg er: En kvinde i sin bedste alder, nemlig 50’erne. Det er også derfor, jeg elsker de grå hår og smilerynkerne – de fortæller en skøn historie om et levet og levende liv, og er en del af mig. Til gengæld gider jeg ikke udflydende ansigtstræk, grå og slap hud, udpint hår og det der helt særlige gammel-kone bevægelsesmønster, hvor enhver flytten kroppen omkring indledes med et smertesuk, og i øvrigt foregår stift og langsommeligt.
I løbet af de næste uger kan I følge mig gennem diverse eksperimenter, hvor jeg vil forsøge at mildne alderens træk, så jeg fortsat kan få lov at være den bedste udgave af mig selv. Jeg vil lege med hår (også de hår, der insisterer på at vokse på uønskede steder…), hud, øjenbryn, tøj, udstrækningsøvelser, og alt hvad jeg ellers kommer i tanker om undervejs. Det bliver sjovt, for når først man har nået min alder, så ved man godt, at der ikke er tid at spilde på ting, som ikke er sjove. Ethvert øjeblik tæller, og livet skal leves her og nu!
Åh de der uønskede hår altså. Håbede det blev bedre med alderen, men har hørt at det bliver ved! hahaha… Selv er jeg i begyndelses-fasen på overgangsalderen. Ret meget sved og dårlig søvn og humørsvingninger. Pyha. Kh. Birgitte
Jeg var netop blevet mormor som 42 årig da overgangsalderen satte ind men jeg kan vist ikke tillade mig at klage. Blot konstatere at jeg var i den del af kvinder som slap nogenlunde nemt igennem heldigvis
Heldige dig – nyd det, for det er jo en alder med mange glæder, og hvis du er mere eller mindre fri af besværlighederne, er det jo vidunderligt!!
Husk endelig, at en del kvinder kommer let igennem. Min veninde opdagede det dårligt nok… Jeg har hørt at man tit følger sin mor, så det kan måske give en indikation på, hvad der er i vente?
De uønskede hår er sejlivede, og med alderen synes de at finde helt nye steder at slå sig ned!!
Hvor er det en god ide at lave en serie om overgangsalder. Er selv meget tilfreds i min alder, men synes der er flere småting der skal justeres. Her tænker jeg ikke på operationer og indsprøjtninger, men f.eks. hudplejerutiner, hår- og kropspleje. Jeg oplever også at det i disse år ændre sig meget hvad jeg har lyst og behov for at fylde mit liv med.
Jeg vil glæde mig til at læse med
Tak Lotte! De fleste af os er formentlig (forhåbentlig!!) glade for vores alder, men det betyder jo ikke, at vi ikke har lyst til at være den bedste udgave af os selv.