Denne uge er startet og sluttet på nøjagtig samme måde: i vandresko og kikset tøj.
Først var det de lokale skove, der måtte holde for,
– og siden de mere eksotiske. Altså i det omfang det ellers giver mening at kalde Almindingen eksotisk, men nu prøver jeg 😉
Ind imellem har vi nydt livet herhjemme. Her bliver jeg nok aldrig træt af at være, og da slet ikke når den står på vidunderskønne skønne stunder med grill, kage og lidt syslerier i haven med familie og venner,
– indkøb af virkelig nødvendigt udstyr, og – affødt heraf – benhård træning, så poterne kunne nå at vænne sig til de nye vandresko. Har det stadig stramt med at have pensioneret mine elskede Nike, men der var ikke rigtig nogen vej udenom…
Jeg har også haft gang i kødgryderne, og efterfølgende i tørreapperatet. Det holder aldrig op med at imponere mig, hvor meget bedre alting smager efter en gang tørring og efterfølgende rehydrering. Jo et fantastisk koncept for en udygtig husmor, som nok kan trænge til enhver håndsrækning!
Vi bliver herude i det blå lidt endnu, men er tilbage i fuld fart mod slutningen af ugen, hvor vi først skal fejre min søde lille mor, og bagefter gøre klar til en måned i Italien. Der er lige et par småting der skal på plads, men det er der jo altid. Heldigvis bliver vejret pragtfuldt; det er den aftale jeg har lavet, så nyd det. Jeg håber I får en vidunderlig uge!
Elsker det første billede og starten på dit indlæg. Hvis alle uger dog bare startede med vandrestøvler og kikset tøj <3 KH
Ja, det ville ikke gøre spor! Der er noget vidunderligt over at vende fokus helt væk fra det ydre, og bare tænke praktisk 🙂