Denne her uge har været tung på arbejde. Tung forstået som ‘meget arbejde’, ikke som ‘trist arbejde’, heldigvis – men jeg har hængt, lykkeligt opslugt, foran computeren i mange, mange timer. Vindens rusken i træerne har bidraget til den almindelige hyggestemning, og gråvejr betyder at det er mørkt nok til at det giver mening at tænde stearinlys hele dagen. Efterår FTW!!
Ind imellem har jeg været oppe ved overfladen for at trække lidt frisk luft, og det har (også) været en fornøjelse. Der er nemlig blevet tændt for efterårsfarverne, og æblerne hænger tungt på træerne. Noget så fint.
Simremad, kraftige gryderetter og supper hører efteråret til. Løgsuppe, chili sin carne, og langsomme karryretter; så bliver det ikke mere efterårsagtigt. Jeg elsker at sætte maden i gang rigtig tidligt, så jeg kan gå og nyde duftene hele dagen. Til gengæld kunne jeg slemt godt tænke mig, at duftene forsvandt, i samme sekund tallerknerne rydde af bordet. Gid der var en app til det…
Og nu jeg er ved app’s, så er jeg stadig ellevild med det der Mofibo. En tidsrøver af værste skuffe, men omvendt en vældig hyggelig lille bandit, jo.
Strikkepindene gløder i øjeblikket. Jeg har gang i 3-4 forskellige projekter, og det er skønt, for så kan jeg altid kaste mig over lige præcis dét, jeg har allermest lyst til. Ulempen ved at være så ustruktureret er indlysende: der går ret lang tid imellem, at der er noget der falder færdigt af pindene, men en beskæftigelse så hyggelig som strikkeri behøver ikke at være struktureret.
Det bliver nok heller ikke lige i næste uge, jeg får gjort nogen af mine projekter færdige. Jeg har stadig en håndfuld hængepartier, og så er der en virkelig stor og vigtig dag, der truer i horisonten. Ham min elskede bliver 50, og kender jeg ham ret, vil det komme til at kræve en del af mig. Jeg glæder mig!
Det er første gang, jeg kontakter en blogger. Jeg har valgt dig, Pia, fordi den aldersmæssige afstand mellem os ikke er så stor, og fordi jeg er nysgerrig ef-ter at finde ud af, hvordan bloggen fungerer.
En yngre person ville muligvis nok ryste på hovedet over en gammel fyr som mig ”blander sig”. Den risiko vil jeg ikke udsætte mig selv for.
Sagen er den, at jeg nok er det, man kalder en forfatterspire, men som ik-ke har fået noget udgivet endnu til trods for, at jeg skrevet rigtig meget i mit lange liv. Foreløbigt er det lagt til side – skrivebordsskuffen er for længst fyldt op. Dag-ligt skriver jeg altid på noget, men begynder som regel på dagbogen. Jeg bruger såkaldte ”prompts”, små igangsættere, som skal være gnisten, der får skrive-flammen til at blusse. Nu skulle jeg i dag skrive om en blogger, jeg absolut ikke kan lade være at følge. Sådan en har jeg bare ikke – og så gik jeg i gang med at google og landede så her hos dig efter at have klikket en del rundt.
Jeg kan lide at læse, hvad du skriver. Jeg kan lide dine fotos – specielt dem fra Warszawa. Rigtig flotte.
Jeg er spændt på, hvordan dette fungerer. Om du skriver tilbage til mig, eller kommentaren blot står fremme, så alle kan læse den. Eller om dette vitter-ligt er et kommunikativt forum, hvor bloggere og følgere skriver sammen.
Selvfølgelig svarer jeg 😊 Sjovt at høre din historie – held og lykke med skriveriet!