Jeg må sige, at mit jule-game har været helt i top denne uge. Det har været Rohatsu (Buddhaens Oplysningsdag, en af mine yndlingshelligdage, som for mig er uløseligt knyttet til juletiden), hele huset emmer af jul, og jeg har stort set fået købt alle julegaver. Det har også været en uge i julefrokosternes tegn; ikke mindre end fire stk. er det blevet til, foruden den traditionsrige julekagebagedag hos min mor, og i dag sår den på ren juleafslapning, begravet i dynerne med god bog. Det der med ‘begravet i dynerne’ er en smule af nød – vores varme strejker – men virkelig hyggeligt under alle omstændigheder.
Mine dejlige unger havde inviteret mig i Tivoli – fantastisk fødselsdagsgave til en julegris, jo. Den smukke gamle have strålede af lys, og var flottere end nogensinde før. Det siger jeg hvert år, men det bliver det ikke mindre sandt af!
Vi har også besøgt byens hyggeligste frokostrestaurant, og den bliver aldeles ikke mindre hyggelig i december. Ravelinen er altdi et hit hos mig – som at træde ind i en tidsmaskine, og pludselig være tilbage i Kulhuse, i fru Nielsens sommerhus med hendes sure pekingeser.
Ikke indre end to af ugens julefrokoster blev blev indtaget på Skovlyst, den lille perle i Hareskoven. Den ene af dem var på nissens invitation (den nisse er ind imellem meget gavmild med kalendergaverne til ham min elskede, men det ville jo være virkelig utaknemmeligt at klage), og den anden kom jeg med til på et afbud. Altid en fin måde at komme ud på, jo; en skøn overraskelse, og på én eller anden måde herligt uforpligtende 🙂
Julekagebagedagen er en tradition som blev indstiftet, da mine drenge var små. Min mor og jeg bagte vaniljekranse med dem, og lod dem fodre ham min elskede, som typisk lå julefrokost-brak inde i stuen. Menuen ligger helt fast: udover bunkevis af vaniljekranse (og vaniljekransedej, ahem…), skal vi have hjemmelavede æbleskiver og kartoffelsuppe.
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot blot ikke ved min gamle jul….
Hjemmehyggen er også sparket godt op i gear. Passer vores to kalenderlys omhyggeligt, og mærker stadig en barnlig glæde ved at se dagene forsvinde. Glæden er dog, i takt med min stigende alder, blevet iblandet en smule vemod over, hvor hurtigt tiden går… Det ene er et helt almindeligt kalenderlys, mens det andet er små bundter af juletræslys, som vi tænder ét af hver aften. Når vi tænder det sidste lys i skålen, er det juleaften – noget så fint.
Jeg ønsker jer en fortryllet uge, meget gerne med et drys sne!
