Håndfarvet garn

Henover julen sad jeg og surfede rundt på Ravelry (som man jo gør…), og faldt pladask for et bedårende smukt sjal ved navn Lunae. Jeg kunne slet ikke få det ud af hovedet, og drømte hede drømme om at strikke det op i et helt særligt garn. Jeg længtes efter et blødt, lyseblåt garn, som ikke måtte være solidt i farven. Det skulle changere fra det lyseblå over i en syrenagtig farve, og have masser af variation i tonedybden. Jo mere jeg drømte, jo mere nøjagtige blev mine forestillinger – og jo sværere gjorde jeg det for mig selv. For selvfølgelig kunne jeg ikke finde mit drømmegarn nogen steder. Det var jo undfanget i min fantasi, og der boede det.

Jeg havde virkelig brug for, at det kom ud af min fantasi og over på mine pinde, og derfor besluttede jeg, at det der med at farve garn, det kunne da umuligt være så svært. #evneoptimist som altid.

Ret skal være ret: selve teknikken er besnærende nem, og man kan lynhurtigt komme i gag, helt uden store, kostbare anskaffelser. Men. En ting er teknik, noget helt andet er kunsten at sammensætte lige præcis den der farve, der spøger i hjernens kroge. Så de sidste par måneder har jeg øvet mig. Og øvet mig, og øvet mig – og for én gangs skyld har jeg taget noter under processen, så når jeg indimellem har ramt et resultat, som jeg var rigtig glad for, kunne jeg rent faktisk genskabe det! Skulderklap til mig.

Her er så garnet til mit Lunae sjal. Det gør sig ikke optimalt på fotoet, hvor det ser meget mindre levende ud end i virkeligheden. Det er nemlig perfekt varieret i udtrykket, uden at blive så uroligt, at det forstyrrer det fine mønster. Det lever fuldkommen op til garnet i mine drømme, og spiller max sammen med de råhvide og koksgrå striber.

Her er en farve, jeg skabte til et andet sjal – Birds of a Feather. Jeg har fortalt om sjalet før, men jeg er stadig nærmest helt forelsket i farverne, og den måde de virkelig kommer til deres ret i det simple mønster. Det er et garn med mange forskellige farver, fra en lys sandfarvet over lidt gylden og brun, til flere nuancer af grå, nogle af dem med et svagt rosa skær. Mums – men altså et garn, som jeg synes tager sig bedst ud i et ret enkelt mønster.

Jeg blev på et tidspunkt nødt til at slå op til endnu en Zweig. Der var ingen vej uden om; Zweig måtte ske igen. Som bundfarve brugte jeg det fine naturgarn fra Frisenvang, men kontrastfarven var jeg i tvivl om. Så meget i tvivl, at jeg blev nødt til at skabe en farve, udelukkende med dette formål for øje. En fin elfenbensfarve, med små skygger af gyldenbrun og lysegrøn. Det lyder måske lidt mystisk, men det fungerer 100 %.

Så var der min tur ned ad mindernes sti, en tur som ledte mig til hønsestrik. Jeg elskede hønsestrik, og havde en fest med at genoplive det i en moderne version. Det var ret nemt at samle et par tiloversblevne nøgler garn, men mit hjerte havde brug for en rosa til at samle det hele. En rosa, som ikke var for babyagtig, eller for millieniumagtig, eller for gammelrosa. Og som for alt i verden havde masser af variation i farven. Kunne ikke finde den, men havde det vældig fornøjeligt med at farve den frem – også selvom det tog mange forsøg…

I øjeblikket huserer en mageløs sweater i mine tanker. Yunko Okamoto (som også har lavet Plum) har designet en ubeskriveligt smuk sweater. En strukturstrikket sag, Bright, som i oplægget er strikket op i råhvid. Jeg tænker bare, at den bliver endnu bedre i et naturfarvet garn med masser af små fregner – så det har jeg farvet op, og jeg glæder mig til at få denne skønhed på pindene!

Jeg farver kun for sjov, men jeg farver meget – og også mere end jeg, selv med den bedste vilje af verden, kan nå at strikke op. Derfor vil jeg nok på et tidspunkt sætte noget af mit håndfarvede garn til salg i butikken, eventuelt i form af en mulighed for at bestille en given farve på den base, man har allermest lyst til. Hvis du allerede nu ved, at et af de viste garner er noget for dig, kan du sende mig en besked – så finder jeg ud af at farve det op til dig!